Ansøger påbegyndte i august 1998 et 16 ugers blomsterbinderkursus med revalideringsydelse. Hun ønskede efter afslutningen af kurset at fortsætte med en 1-årig mesterbinderuddannelse, der varede fra 26. januar 1999 til 10. december 1999.
Kommunen bevilgede revalideringsydelse til hende på grundlag af en erhvervsplan dateret 1. december 1998. Kommunen foretog opfølgning af erhvervsplanen den 10. juni 1999.
Den 24. november 1999 meddelte kommunen ansøger, at revalideringsydelsen ophørte med sidste udbetaling den 10. december 1999.
Kommunen begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke opfyldte betingelserne for revalidering, da den lagte revalideringsplan var tilendebragt, hvorfor hun ikke længere var berettiget til at få revalideringsydelse, og at der ikke var iværksat en ny revalideringsplan.
Ansøger havde den 23. november 1999 ansøgt kommunen om fleksjob, da hun ikke mente at kunne påtage sig fuldtids arbejde. Hun ønskede sig et fleksjob på nedsat tid med løntilskud, da hun rent økonomisk ikke kunne klare sig for en deltidsløn. Hun mente, at hun kunne arbejde 4 timer om dagen. Ansøger havde tidligere gjort kommunen opmærksom på, at uddannelsen ikke var, hvad hun regnede med,
hvorfor erhvervsplanen burde ændres, således at hendes revalidering ikke var slut den 11. december 1999, da hun ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet på lige fod med andre.
Kommunen fastholdt i brev af 17. december 1999 kravet om en ny arbejdsprøvning, såfremt behandlingen af ansøgningen om fleksjob skulle fortsætte, da forvaltningen ikke umiddelbart kunne vurdere ansøgers erhvervsevne.
Nævnet fandt, at ansøger efter endt uddannelse i december 1999 fortsat var berettiget til udbetaling af revalideringsydelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger ved afslutningen af uddannelsen fortsat havde begrænsninger i arbejdsevnen i et sådan omfang, at hun ikke kunne opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og hun var efter nævnets opfattelse således ikke kompenseret i forhold til nedsættelsen af erhvervsevnen.
Nævnet lagde vægt på, at ansøger under revalideringsforløbet havde tilkendegivet, at hun ikke mente, at hun ville kunne påtage sig arbejde på normale vilkår, ligesom hendes læge havde udtalt, at hun kun ville kunne klare cirka 4 timers dagligt arbejde.
Nævnet fandt det ikke realistisk, at ansøger umiddelbart ville kunne opnå beskæftigelse, og at kommunen i forbindelse med opfølgning af sagen burde have revideret erhvervsplanen sådan, at der efter endt uddannelse i december 1999 kunne foreligge en plan for, hvilke eventuelle yderligere revalideringsforanstaltninger der kunne iværksættes, eller om ansøger skulle have tilbud om fleksjob.
I klagen til Ankestyrelsen anmodede kommunen bl.a. om, at det blev afklaret, hvornår en borgers ret til revalideringsydelse stoppede i forbindelse med endt revalidering. Kommunen ønskede endvidere en stillingtagen til, hvilket forsørgelsegrundlag en borger havde ret til, såfremt kommunen vurderede, at der var behov for yderligere afklaring, inden der kunne tages stilling til yderligere foranstaltninger.
Kommunens opfattelse var, at der alene kunne ydes revalideringsydelse, hvis der forelå en realistisk revalideringsplan, hvilket ikke var tilfældet i den aktuelle sag, samt at når der skønnedes at være behov for en fornyet vurdering, vurderede kommunen, at alternativ forsørgelse i form af kontanthjælp ikke var revalideringsydelse, men i stedet kunne være løntilskud i henhold til aktivlovens § 60.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en kommune, der efter at ansøger har gennemgået et uddannelsesforløb med revalideringsydelse, under uddannelsesforløbet burde have revideret erhvervsplanen, således at der efter afslutningen af den oprindelige uddannelse kunne have foreligget en plan for yderligere revalideringstiltag.
