Sagen drejede sig om en mand på 33 år, der i 1985 fik tilkendt højeste førtidspension efter en trafikulykke, hvor han pådrog sig brud på rygsøjlen og blev lammet i underkroppen. Han havde herefter været kørestolsbruger.
Han blev 1. marts 1998 ansat i et skånejob (1/3-stilling) med henblik på beskæftigelse med opsøgende journalistik. Han var ikke uddannet journalist, men blev efter 6 måneder ansat i en stilling på almindelige vilkår som nyhedsredaktør.
Lønnen udgjorde 30.500 kr. om måneden.
Kommunen inddrog pensionen pr. 1. januar 1999. Skånejobbet blev forlænget, således at arbejdsgiveren fortsat fik løntilskud til 31. oktober 1999.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse om inddragelse af pensionen.
I klagen til Ankestyrelsen var bl.a. anført, at pensionisten ville have haft en højere gage som redaktionschef, hvis han ikke som kørestolsbruger havde haft et handicap i forhold til jobbet. Gagen sammenlagt med pensionen udgjorde, hvad han kunne forvente at få i gage, hvis han ikke havde været handicappet.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for, hvornår der kan ske frakendelse af pension efter lovens § 44, stk. 1, nr. 2