Ankestyrelsens principafgørelse P-17-00

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14 og § 15

Sagen vedrørte en 57-årig kvinde, der fra 1985 havde arbejdet som plejehjemsassistent.

I 1993 var ansøgeren udsat for en arbejdsulykke, hvor hun fik en højresidig håndskade, og i 1995 var ansøgeren påny udsat for en arbejdsulykke, hvor hun fik en venstresidig arbejdsskade. Herudover led hun af dobbeltsidig karpaltunnelsyndrom, astma, nakke/skuldersmerter og hovedpine.

Ansøgeren blev sygemeldt den 15. marts 1995.

Den 14. september 1995 startede ansøgeren i arbejdsprøvning på et plejehjem for senil demente og havde en arbejdstid på 5 timer daglig. Hun ophørte efter 4 måneder, da hun blandt andet på grund af kraftig hovedpine ikke længere fysisk kunne holde til arbejdet.

Herudover var ansøgeren optaget i REVA-værkstedet fra 2. september til 9. december 1996 i et individuelt arbejdsprøvningsforløb. Ansøgeren blev arbejdsprøvet på kiosk, og arbejdsopgaver var kundebetjening, opfyldning, aftørring af disk og borde samt salg fra rullende salgsvogn. Arbejdstid var 3 1/2 time dagligt med 2 timers daglig transport, i alt 5 1/2 time.

REVA-værkstedet konkluderede, at ansøgerens erhvervsevne ikke kunne øges ved yderligere optræning. Det var ikke muligt for REVA at pege på en arbejdsfunktion, ansøgeren ville kunne bestride, henset til, at hun kun var i stand til at arbejde i gennemsnit 14 timer ugentligt.

Det fremgik af de helbredsmæssige oplysninger, at ansøgeren oplyste, at hun fik smerter, når hun skulle udføre fysisk arbejde, samt hovedpine, når hun følte sig stresset.

Kommunen gav den 31. maj 1999 afslag på tilkendelse af mellemste førtidspension.

Nævnet tiltrådte den 24. november 1999 kommunens afgørelse. Nævnet ændrede dog den tidligere tilkendte pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 til pension efter § 14, stk. 3, nr. 1.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis på pensionsområdet på baggrund af højesteretsdom af 22. december 1999.

Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse, hvorefter ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse af mere end forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1.

Begrundelsen var, at erhvervsevnen ikke skønnedes nedsat med omkring 2/3. Dette er en betingelse for at få mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 2, nr.1.

Ved bedømmelsen af i hvilket omfang erhvervsevnen var nedsat blev der taget hensyn til de helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om mulighederne for aktivering, revalidering eller behandling. Der blev desuden taget hensyn til oplysningerne om uddannelse og hidtidig virksomhed, alder og beskæftigelsesmuligheder. Der henvistets herved til pensionslovens § 15,stk.1-3.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren led af smerter i nakke/skulderområdet, og at hun let fik hovedpine, når hun var i stressede situationer. Herudover var der følger efter arbejdsulykke i 1993, hvor hun klemte højre hånd, i form af lidt nedsat sensibilitet og lidt diffus nedsat kraftudfoldelse. Der var endvidere følger efter en venstresidig skulderskade i 1995, hvorefter ansøgeren var stift fikseret i nakke/skulderpartiet, og hvor bevægeligheden i halshvirvelsøjlen var reduceret til halvdelen i alle planer.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren på grund af de helbredsmæssige forhold ikke kunne klare det tidligere arbejde som plejehjemsassistent på fuld tid.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at ansøgeren på baggrund af sin uddannelse fortsat skulle være i stand til klare hensyntagende deltidsarbejde, der ikke indebar fysiske arbejdsopgaver, og hvor der kunne tages hensyn til hendes skånebehov.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at forløbet af arbejdsprøvningen ikke udelukkede sådan beskæftigelse, at hun efterfølgende havde fungeret som omsogsmedhjælper på et værested nogle timer ugentlig, hvilket hun imidlertid ophørte med på grund af transportudgifterne.

Ankestyrelsen anmodede samtidig kommunen om at være ansøgeren behjælpelig med at finde hensyntagende deltidsbeskæftigelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.