En 45-årig advokatsekretær blev sygemeldt i oktober 1996 på grund af et højresidigt karpaltunnelsyndrom.
Hun blev opereret for håndledslidelsen i maj 1997, men tilstanden forværredes. Hun havde også smerter i nakke og skulder samt symptomer på dobbeltsidig lettere tennisalbue.
Hun anmodede i oktober 1998 kommunen om hjælp til uddannelse til ejendomsmægler og begrundede ansøgningen med, at hun som ejendomsmægler kunne bruge sin juridiske viden fra advokatsekretærjobbet.
Kommunen gav afslag på ansøgningen med den begrundelse, at ejendomsmæglerfaget i væsentligt omfang er kontorarbejde.
Kommunen anførte endvidere i afgørelsen, at der var behov for en afklaring af hendes funktionsniveau indenfor det hidtidige erhverv (kontorfaget), før der kunne tages stilling til, om hun var revalideringsberettiget.
Lønmodtageren fremskaffede herefter selv en praktikplads og gennemførte en arbejdspraktik fra november 1998 til februar 1999.
Lederen af praktikarbejdspladsen oplyste efter praktikken, at lønmodtageren havde været beskæftiget 3-4 timer daglig i 3-4 dage ugentlig på hans kontor. Hun kunne kun klare ialt 1 times maskinskrivning daglig, opdelt i perioder af 15-20 minutters varighed på grund af smerterne i håndled og arme. Herefter måtte hun holde pauser og beskæftige sig med andre ting, herunder arkivering og telefonpasning.
Den 16. marts 1999 ansøgte lønmodtageren kommunen om et fleksjob.
Den 19. marts 1999 kontaktede hun påny kommunen og meddelte, at hun nu ikke længere ønskede et fleksjob, men at hun havde besluttet sig for at blive voksenvejleder og derfor ville søge om revalidering.
Hun fik afslag på ansøgningen om revalidering med den begrundelse, at arbejdspraktikken havde vist, at hendes arbejdsevne svarede til mindre end et halvtidsjob. Kommunen henviste samtidig til en lægekonsulentudtalelse, som anbefalede fleksjob på baggrund af de lægelige oplysninger.
Kommunen traf samtidig afgørelse om, at hun var berettiget til et fleksjob. Samtidig meddelte kommunen, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte den 29. april 1999.
Kommunen begrundede efterfølgende afgørelsen med, at lønmodtagerens tilstand var stationær, og at det ikke fandtes overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.
Det sociale nævn tiltrådte både kommunens afslag på revalidering og kommunens beslutning om at standse sygedagpengene.
Med hensyn til spørgsmålet om revalidering begrundede nævnet afgørelsen med, at der ikke fandtes grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over revalideringsmulighederne.
Nævnet lagde herved vægt på, at lønmodtageren i praktikperioden kun havde arbejdet 3-4 timer daglig i 3-4 dage pr. uge, og at hun kun kunne klare ialt 1 times maskinskrivning pr. dag, opdelt i perioder á 15-20 minutters varighed.
Nævnet begrundede afgørelsen vedrørende standsningen af sygedagpenge med, at der var udbetalt sygedagpenge i mere end 52 uger i de 18 forudgående måneder, og at betingelserne for at forlænge dagpengeudbetalingen i lovens § 22, stk. 1, ikke var opfyldt.
Ankestyrelsen har behandlet både spørgsmålet om, hvorvidt det var rimeligt, at kommunen henviste lønmodtageren til et fleksjob, jf. §§ 46 og § 70-71 i lov om aktiv socialpolitik, og spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, kommunen udøvede ved sin vurdering af, om det var overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1 og § 22, stk. 1, nr. 1.
