Ankestyrelsens principafgørelse D-9-00

2000

Resume:

Da kommunens vurdering af revalideringsmulighederne alene var baseret på forløbet af en arbejdspraktik, der havde fundet sted inden for det arbejdsområde, som lønmodtageren på grund af sin håndledslidelse havde måttet opgive, fandt Ankestyrelsen, at kommunens afgørelse om at standse sygedagpengene, var truffet på et utilstrækkeligt grundlag.

Der forelå derfor sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, kommunen havde udøvet ved sin afgørelse.

Ankestyrelsen ændrede derfor nævnets afgørelse og hjemviste sagen til kommunen med henblik på fornyet behandling af spørgsmålet om lønmodtagerens ret til dagpenge i forbindelse med fastlæggelsen af en erhvervsplan.

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 71

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2000 - § 5, stk. 1 og § 22, stk. 1, nr. 1

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 69

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7, stk. 1 og § 27, stk. 1, nr. 1

En 45-årig advokatsekretær blev sygemeldt i oktober 1996 på grund af et højresidigt karpaltunnelsyndrom.

Hun blev opereret for håndledslidelsen i maj 1997, men tilstanden forværredes. Hun havde også smerter i nakke og skulder samt symptomer på dobbeltsidig lettere tennisalbue.

Hun anmodede i oktober 1998 kommunen om hjælp til uddannelse til ejendomsmægler og begrundede ansøgningen med, at hun som ejendomsmægler kunne bruge sin juridiske viden fra advokatsekretærjobbet.

Kommunen gav afslag på ansøgningen med den begrundelse, at ejendomsmæglerfaget i væsentligt omfang er kontorarbejde.

Kommunen anførte endvidere i afgørelsen, at der var behov for en afklaring af hendes funktionsniveau indenfor det hidtidige erhverv (kontorfaget), før der kunne tages stilling til, om hun var revalideringsberettiget.

Lønmodtageren fremskaffede herefter selv en praktikplads og gennemførte en arbejdspraktik fra november 1998 til februar 1999.

Lederen af praktikarbejdspladsen oplyste efter praktikken, at lønmodtageren havde været beskæftiget 3-4 timer daglig i 3-4 dage ugentlig på hans kontor. Hun kunne kun klare ialt 1 times maskinskrivning daglig, opdelt i perioder af 15-20 minutters varighed på grund af smerterne i håndled og arme. Herefter måtte hun holde pauser og beskæftige sig med andre ting, herunder arkivering og telefonpasning.

Den 16. marts 1999 ansøgte lønmodtageren kommunen om et fleksjob.

Den 19. marts 1999 kontaktede hun påny kommunen og meddelte, at hun nu ikke længere ønskede et fleksjob, men at hun havde besluttet sig for at blive voksenvejleder og derfor ville søge om revalidering.

Hun fik afslag på ansøgningen om revalidering med den begrundelse, at arbejdspraktikken havde vist, at hendes arbejdsevne svarede til mindre end et halvtidsjob. Kommunen henviste samtidig til en lægekonsulentudtalelse, som anbefalede fleksjob på baggrund af de lægelige oplysninger.

Kommunen traf samtidig afgørelse om, at hun var berettiget til et fleksjob. Samtidig meddelte kommunen, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte den 29. april 1999.

Kommunen begrundede efterfølgende afgørelsen med, at lønmodtagerens tilstand var stationær, og at det ikke fandtes overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.

Det sociale nævn tiltrådte både kommunens afslag på revalidering og kommunens beslutning om at standse sygedagpengene.

Med hensyn til spørgsmålet om revalidering begrundede nævnet afgørelsen med, at der ikke fandtes grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over revalideringsmulighederne.

Nævnet lagde herved vægt på, at lønmodtageren i praktikperioden kun havde arbejdet 3-4 timer daglig i 3-4 dage pr. uge, og at hun kun kunne klare ialt 1 times maskinskrivning pr. dag, opdelt i perioder á 15-20 minutters varighed.

Nævnet begrundede afgørelsen vedrørende standsningen af sygedagpenge med, at der var udbetalt sygedagpenge i mere end 52 uger i de 18 forudgående måneder, og at betingelserne for at forlænge dagpengeudbetalingen i lovens § 22, stk. 1, ikke var opfyldt.

Ankestyrelsen har behandlet både spørgsmålet om, hvorvidt det var rimeligt, at kommunen henviste lønmodtageren til et fleksjob, jf. §§ 46 og § 70-71 i lov om aktiv socialpolitik, og spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, kommunen udøvede ved sin vurdering af, om det var overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1 og § 22, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at henvise lønmodtageren til et fleksjob.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens afgørelse alene var begrundet med forløbet af den praktikperiode, som lønmodtageren havde gennemført inden for sit tidligere arbejdsområde, som hun på grund af sin lidelse tidligere måtte ophøre med.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at kommunens henvisning til fleksjob havde været åbenbart urimelig, da det fremgik af sagen, at der ikke var forsøgt revalidering eller lignende med henblik på genplacering på det almindelige arbejdsmarked.

Sagen hjemvistes derfor til kommunen med henblik på fastlæggelse af en erhvervsplan, der gennem revalidering, optræning eller lignende kunne bringe hende tilbage på arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kommunens afgørelse om at standse sygedagpengene var truffet på et utilstrækkeligt grundlag.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens vurdering af revalideringsmulighederne var baseret på forløbet af den praktikperiode, som lønmodtageren havde gennemført inden for sit tidligere arbejdsområde (kontorarbejde).

Da lønmodtageren havde måttet ophøre med at arbejde inden for kontorfaget på grund af håndledslidelsen, og da det ikke var nærmere undersøgt, om hun ved revalidering, optræning eller lignende kunne bringes tilbage til arbejdsmarkedet, fandt Ankestyrelsen, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, kommunen havde udøvet ved sin afgørelse, jf. § 69 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen med henblik på fornyet behandling af spørgsmålet om lønmodtagerens ret til dagpenge efter den 29. april 1999 i forbindelse med fastlæggelsen af den erhvervsplan, der skulle udarbejdes i samråd med lønmodtageren.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Dato for underskrift

15.07.2000

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 1. august 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 27 § 5 § 7 § 22 § 46 § 69 § 71

Journalnummer J.nr.: 700236-99