Ankestyrelsens principafgørelse Y-1-03

Lov om fleksydelse - lovbekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002 - § 2, stk. 4

Ansøger søgte om dispensation efter bekendtgørelsen om fleksydelse § 1. Han havde i mange år været medlem af en arbejdsløshedskasse, men var ophørt, idet han blev tilkendt førtidspension fra 1. januar 1995. Han var deltidsansat fra 1. maj 1996 - 30. april 2000, og den 1. maj 2000 blev han ansat i fleksjob.

Fleksydelseskontoret traf afgørelse om, at der ikke kunne gives dispensation efter bekendtgørelsens § 1, idet ansøgeren ville kunne opfylde kravet om anciennitet i lovens § 2, stk. 1, nr. 4, inden han fyldte 65 år.

Fleksydelseskontorets opgørelse af anciennitet viste, at han ville have tilstrækkelig anciennitet til at kunne overgå til fleksydelse den 1. marts 2009, dvs. når han var 63 år og 6 måneder.

I klagen var blandt andet anført, at han i reglerne om dispensation ikke kunne se noget om, at kravet om 25 års anciennitet skulle være opfyldt, inden han fyldte 65 år. Han mente, at det skulle være opfyldt inden han blev 60 år.

Det var fleksydelseskontorets opfattelse, at der hverken i bekendtgørelsen om fleksydelse eller i den tilhørende vejledning er holdepunkter for, at personer, der først efter det fyldte 60. år opfylder kravet til anciennitet, har mulighed for i stedet at få dispensation, således at de vil kunne overgå til fleksydelse ved det 60. år.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af fortolkningen af bekendtgørelse om fleksydelse § 1, stk. 3 om fravigelse af kravet om anciennitet.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til Fleksydelseskontoret til ny behandling og afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger opfyldte forudsætningen for dispensation i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 524 af 27. juni 2001 om fleksydelse. Han havde således mulighed for at opnå dispensation om kravet om anciennitet i fleksydelsesloven.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger ikke havde mulighed for at opnå den nødvendige anciennitet i fleksydelsesordningen, inklusiv overført anciennitet til efterlønsordningen, ved det 60. år, jf. fleksydelseslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 4 og § 2, stk. 4.

Ankestyrelsen henviste til, at der ikke er fastsat en udtrykkelig bestemmelse om alder i bekendtgørelsens § 1, stk. 3, hvilket er tilfældet for § 1, stk. 4, hvorefter kravet om optjeningstid efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4 kan opfyldes ved uafbrudt indbetaling af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til mindst det fyldte 60 år. Den uafbrudte tilmelding skal mindst være 5 år.

Endvidere henvistes til lovbemærkningerne til fleksydelseslovens § 2, stk. 4, hvorefter bemyndigelsen tænkes anvendt til, at socialministeren kan fastsætte regler om, at personer, som ikke har mulighed for at optjene rettigheder i efterlønsordningen eller seniorydelsesordningen, efter en konkret vurdering kan få dispensation for den manglende optjeningstid.

Ankestyrelsen fandt på det grundlag, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel til at begrænse muligheden for dispensation med den begrundelse, at han ville kunne opnå fleksydelse, når han var 63 1/2 år.

Ankestyrelsen ophævede derfor Fleksydelseskontorets afgørelse og hjemviste sagen med henblik på stillingtagen til, om der ud fra en konkret vurdering er grundlag for dispensation efter de øvrige regler i bekendtgørelsens § 1.