I forbindelse med en frivillig anbringelse af et handicappet barn på en specialinstitution, i form af et 3 måneders observationsophold med henblik på en udredning af barnets handicap, ansøgte barnets moder om økonomisk støtte til klaverundervisning af barnet.
Det var oplyst, at barnet var født med dobbeltsidig læbe/ganespalte, uden øjne, samt med misdannelser af kraniet, og at det endvidere var diagnosticeret som infantil autist.
Som begrundelse for ansøgningen henviste moderen til, at barnet havde et særligt behov for stimulation, som efter moderens opfattelse bedst ville kunne dækkes af musikundervisning.
Det fremgik af sagen, at kommunen havde aftalt med institutionen, at den overtog forsørgelsen af barnet under opholdet.
Kommunen gav afslag på ansøgningen om støtte til klaverundervisning i henhold til servicelovens § 28 og § 40, stk. 2, nr. 9, med henvisning til, at der ikke var mulighed for at yde hjælp til løbende forsørgelsesudgifter, når barnet var anbragt uden for hjemmet.
Moderen iværksatte herefter på egen hånd klaverundervisning for barnet, i forbindelse med at barnet var hjemme på samvær via en lokal musikskole. Kommunen var indforstået med at barnet gik til klaverundervisning, når det var hjemme på samvær.
I klagen til nævnet anførte moderen bl.a., at barnet af gode grunde ikke kunne vælge og vrage mellem fritidsinteresser, og at det derfor var vigtigt, at det allerede nu brugte sine gode sider. Det var endvidere moderens opfattelse, at barnet gennem musikundervisningen fik muligheden for at udnytte sit rytmiske talent, og at det fik sig nogle succesoplevelser. Moderen anførte endvidere, at institutionen ikke kunne stille med de ressourcer, det krævede at tage et barn med til eneundervisning.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at institutionen havde overtaget forsørgelsen af barnet under observationsopholdet og anførte, at der ikke var hjemmel i socialretten til at yde moderen hjælp til forsørgelsesudgifter, når institutionen havde overtaget forsørgelsen af barnet.
I klagen til Ankestyrelsen anførte moderen bl.a., at barnet burde støttes og have mulighed for at udvikle sine musikalske evner. Moderen henviste bl.a. til, at barnets synshandicap afskar det fra mange andre fritidsinteresser. Klagen var vedlagt et referat fra det afsluttende konferencemøde på barnets institution, hvoraf det bl.a. fremgik, at barnet havde et vist musisk potentiale, hvilket man fandt var ret naturligt på baggrund af dets synshandicap. Det blev endvidere på det kraftigste anbefalet, at dette musiske potentiale blev dyrket noget mere.
Ankestyrelsen anmodede i forbindelse med stillingtagen til antagelse af sagen til principiel behandling nævnet om at oplyse, i hvilket omfang servicelovens § 55, stk. 1 var indgået ved nævnets behandling af sagen.
Nævnet oplyste herefter, at nævnet ikke havde behandlet sagen efter servicelovens § 55, stk. 1, idet nævnet umiddelbart betragtede valg af fritidsaktivitet under anbringelse som en del af kommunens bistandsudøvelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilke regler der regulerer et barns mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter under en anbringelse, samt herunder en afklaring af, om der er klageadgang til nævnet over kommunens beslutninger vedrørende et anbragt barns deltagelse i fritidsaktiviteter. Den del af sagen der vedrørte spørgsmålet om støtte efter servicelovens §§ 28 og 40, stk. 2, nr. 9 fandtes ikke at være af principiel betydning og var derfor ikke omfattet af antagelsestemaet.
