Ankestyrelsens principafgørelse U-6-03

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 1 og § 20

Det fremgik af sagen, at en salgschef kom til skade i maj 2000, medens han deltog i en indkøbstur til Fjernøsten. Sikrede blev påkørt af en bilist, medens han opholdt sig på fortovet. Ved hændelsen pådrog sikrede sig et brud i foden og i højre knæ.

Anmeldelsen til arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikringsselskab blev indgivet i november 2001. Arbejdsgiveren meddelte, at, at anmeldelsen ikke var sket rettidigt på grund af en fejl.

Arbejdsgiveren oplyste, at sikrede var på leverandør- og fabriksbesøg i Fjernøsten, og at han på skadedagen kom gående på en gade. Sikrede var ude for at se byen, og han skulle bagefter tilbage til hotellet.

Arbejdsskadestyrelsens traf i januar 2002 afgørelse om, at tilfældet i maj 2000 ikke var omfattet af arbejdsskadelovgivningen. Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at der ikke var nogen særlig grund til at se bort fra lovens anmeldelsesfrist på 1 år.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved vurderingen vægt på, at det ikke var fundet dokumenteret, at der var tale om en arbejdsskade. Der blev henvist til, at påkørslen af sikrede skete i hans fritid i Fjernøsten og under en færden, der var uden relation til arbejdet, idet det var oplyst, at sikrede en søndag var ude og se på byen i stedet for at opholde sig på hotellet. Det var således ikke tale om en skade, der skete som følge af sikredes arbejde eller de forhold, hvor under dette foregik i henhold til § 9, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Selv om tilfældet havde været rettidigt anmeldt, ville det ikke være blevet anerkendt som arbejdsskade fordi påkørslen skete, medens sikrede i sin fritid i Hongkong var ude at se på byen.

Sikrede vedlagde i klagen over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse et brev fra sin arbejdsgiver. Det fremgik heraf, at forretningsrejsen til Fjernøsten omfattede flere ledende medarbejdere hos arbejdsgiveren, herunder den administrerende direktør. Rejsen gik til Fjernøsten og formålet var at besøge leverandører og fabrikker. Rejsen var tidligere udsat, idet en af de øvrige medarbejdere af private årsager ikke kunne deltage på det først fastsatte tidspunkt. Arbejdsgiveren vurderede, at det var nødvendigt, at alle nævnte personer deltog.

På skadedagen var der arrangeret arbejdsfrokost sammen med en vigtig navngivet leverandør til selskabet. Alle rejsedeltagere havde mødepligt. På vej fra dette møde gik alle i samlet trop tilbage til hotellet. Herfra skulle alle videre til en fælles arbejdsgiverbetalt middag, hvor alle skulle deltage, blandt andet for at gennemgå næste dags program. Middag var bestilt af arbejdsgiveren.

Tilskadekomsten indtraf på vejen fra frokosten og tilbage på hotellet, medens alle fulgtes i samlet trop.

Sikredes forbund anførte, at sikrede deltog i en forretningsrejse, der var pålagt af firmaet. En person på en kortere pålagt forretningsrejse bør arbejdsskadeloven dække i hele perioden, selv om man slapper af på hotellet etc. Det er arbejdsgiveren, der har anmeldelsespligten, og det bør ikke komme sikrede til skade, at anmeldelse ikke skete rettidig. Sikrede var ikke bekendt med anmeldelsesreglerne. Der var ingen tvivl om, at sikredes nuværende lidelse var forårsaget af skaden. Sikrede ville få betydelige varige mén af skaden.

Mødeplanen for forretningsrejsen blev fremlagt af sikredes arbejdsgiver.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et ulykkestilfælde, der indtrådte på et fortov, hvor sikrede gik, medens han deltog i en forretningsrejse for sin arbejdsgiver kunne anses for forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, jf. lovens § 9, nr. 1§

Sagen blev desuden behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der

var særlig grund til at se bort fra overskridelse af anmeldefristen, når der havde været tvivl om de forsikringsmæssige forhold i forbindelse med tilskadekomstens indtræden jf. lovens § 20, sidste punktum.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og henførte det anmeldte tilfælde under loven.

Ankestyrelsen vurderede, at der forelå særlig grund til at bortse fra overskridelsen af den 1-årige anmeldelsesfrist, jf. lovens § 20. Ankestyrelsen anerkendte således tilfældet som omfattet af lovens § 9, nr. 1.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige grunde til at se bort fra fristen, indgår følgende fire forhold:

1. Det er dokumenteret, at sikrede har været udsat for et ulykkestilfælde eller en skadelig påvirkning, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik.

2. Der er anført en rimelig begrundelse for, at anmeldelse ikke er foretaget rettidig.

3. Der foreligger ganske overvejende sandsynlighed for årsagsforbindelse mellem arbejdsskaden og den anmeldte lidelse hos sikrede.

4. Ménet eller erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden har et sådant omfang, at der er grundlag for, at den kan begrunde tildeling af godtgørelse eller erstatning.

Ved ulykkestilfælde forstås en tilfældig, af den sikredes vilje uafhængig, pludselig udefrakommende påvirkning af sikredes legeme, der har en påviselig beskadigelse af dette til følge.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var beskrevet et ulykkestilfælde i lovens forstand, idet sikrede blev påkørt af en bilist, medens han gik på et fortov på en gade i en by i Fjernøsten.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at sikrede deltog i en forretningsrejse, hvor arbejdsgiveren havde bestemt, at netop den aktuelle deltagerkreds var til stede. Sikrede deltog i maj 2000 i to arrangementer, som arbejdsgiveren havde planlagt og hvortil der var mødepligt. Det første arrangement begyndte klokken 10.00 om formiddagen og fandt sted på en restaurant med deltagelse af lokale forretningsforbindelser fra Hongkong. Det andet arrangement fandt sted klokken 18.00 i en restaurant, hvor der skulle gives en briefing om et fabriksbesøg dagen efter. Imellem de to arrangementer fulgtes selskabet ad på en spadseretur tilbage til hotellet.

Ankestyrelsen har herefter vurderet, at ulykkestilfældet skete som led i sikredes arbejde, da han kom til skade under en firmatur i Fjernøsten, der var arrangeret af arbejdsgiveren, og hvor sikrede i skadesøjeblikket fulgtes med rejseselskabets øvrige deltagere, herunder virksomhedens direktør.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der havde været tvivl om forsikringsforholdene, idet der var usikkerhed om, hvilken police i arbejdsgiverens forsikringsselskab sikredes tilskadekomst skulle henføres under, idet der tillige var tegnet en rejseforsikring og foretaget rettidig anmeldelse til rejseforsikringen i samme forsikringsselskab i forbindelse med hjemrejsen. Ankestyrelsen vurderede på denne baggrund, at der var anført en rimelig begrundelse for, at anmeldelse ikke var foretaget rettidig.

Ankestyrelsen vurderede, at der forelå ganske overvejende sandsynlighed for årsagsforbindelse mellem arbejdsskaden og de beskrevne følger hos sikrede.

Det fremgik af lægebrev fra sikredes læge, at ulykkestilfældet havde medført en deformeret fod og at sikrede var blevet opereret i højre knæ. Ankestyrelsen vurderede på denne baggrund, at der på det foreliggende grundlag var tale om følger af den anmeldte hændelse, der kunne begrunde tilkendelse af godtgørelse for varigt mén.

Der var således særlig grund til at dispensere fra anmeldelsesfristens overskridelse og anerkende det anmeldte tilfælde.