Sagen drejede sig om en kvinde, der pådrog sig en rygskade under udførelse af arbejde som klinikassistent i en skoletandklinik.
I anmeldelsen oplyste kvinden, at hun kom til skade, da hun betjente stærksug. Patienten - drengen - blev meget uroligt og behandlingen kunne ikke afbrydes momentant, hvorved skaden skete ved en "forkert" bevægelse af kroppen.
På forsikringsselskabets spørgeskema gentog kvinden beskrivelsen af hændelsesforløbet. Kvinden oplyste desuden, at skaden skete ved en uforudsigelig bevægelse, hvor hun fik en forstrækning, hvorved hun straks fik smerter.
Sikredes forbund fremsendte journaludskrift af 13. august 1999 fra arbejdsmedicinsk afdeling. Om hændelsesforløbet var i journalen anført, at kvinden var i færd med at assistere ved tandbehandling af et 11-12 år gl. barn. Hun sad i en akavet stilling, lidt drejet, idet hun holdt et sug i munden på barnet ved hjælp af højre hånd og holdt barnets hage med venstre hånd. Pludselig drejede barnet sig mere og mere mod højre. Behandlingen kunne ikke afbrydes, hvorfor kvinden fulgte med. På den måde blev hendes stilling mere og mere forvredet, og i det samme mærkede hun et jag i øvre ryg strækkende sig fra omtrent midttorakalt op mod højre skulder.
Tandlægen, som kvinden assisterede, bekræftede kvindens beskrivelse af hændelsesforløbet.
Ankestyrelsen tiltrådte i 1999 Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af hændelsen som et ulykkestilfælde.
Kvinden udtog i 2000 stævning ved Østre Landsret mod Ankestyrelsen med påstand om, at Ankestyrelsen blev tilpligtet at anerkende, at hendes tilskadekomst var en arbejdsskade, som var omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Østre Landsret frifandt i dom af 4. oktober 2001 Ankestyrelsen for den nedlagte påstand.
Landsrettens bemærkninger:
"Det må lægges til grund, at kvinden under udførelsen af sit sædvanlige arbejde som klinikassistent i børnetandplejen holdt et stærksug i den 11-årige drengs mund, mens tandlægen efter at have givet patienten lattergas var i gang med at foretage en lokalbedøvelse af den bageste kindtand i højre underkæbe. Da bedøvelsen var påbegyndt, drejede drengen pludselig sit hoved mod højre, hvilket fik sagsøgeren til at følge med i barnets bevægelse, hvorved hun pådrog sig den i sagen omhandlede skade. Landsretten finder, at en erfaren klinikassistent med rimelighed måtte være forberedt på en sådan handling fra et barn, der er ved at blive bedøvet med en sprøjte.
Der findes herefter ikke at foreligge et ulykkestilfælde omfattet af § 9, nr. 1, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, hvorfor sagsøgte frifindes".
Kvinden ankede Østre Landsrets dom af 4. oktober 2001 til Højesteret, der den 28. august 2002 dømte Ankestyrelsen til at anerkende, at hændelsen var et ulykkestilfælde, der var omfattet af § 9, nr. 1, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Under sagens behandling i Højesteret besvarede kvinden og tandlægen supplerende spørgsmål om beskrivelsen af det faktiske hændelsesforløb, således som det var gengivet i Østre Landsrets dom af 4. oktober 2001.
Kvindens oplyste blandt andet, at drengen normalt forholdt sig roligt ved bedøvelser. Ved den anmeldte hændelse drejede han pludselig hovedet kraftigt til siden, hvilket han ikke havde gjort tidligere. Kvinden oplyste desuden, at injektionen foregik langsomt og for at afhjælpe ubehaget/smerter på en sådan måde, at der ved indstikket hele tiden var bedøvet foran kanylen.
Tandlægens oplyste supplerende blandt andet, at drengen uden varsel foretog et overraskende kast med hovedet. Drengen drejede hovedet fra en stilling "lige ud" pludseligt 90 grader mod højre over mod tandlægen og dermed væk fra kvinden. Samtidig skete naturligt et mindre løft af armene.
Det var overraskende, at der forekom en voldsom reaktion på et tidspunkt halvvejs i forløbet af injektionen. Ved behandlingen af drengen udviste kvinden og tandlægen en rolig adfærd, og man talte roligt med patienten inden behandlingen og beroligende/opmuntrende under denne. Ved selve lokalbedøvelsen anvendtes en injektionsteknik, hvor der umiddelbart efter indstikket gennem slimhinden lægges lidt bedøvelsesvæske. Derefter indføres kanylen langsomt i vævet under samtidig injektion af bedøvelsesvæske. Der var derved hele tiden følelsesløst foran kanylen. En evt. smertereaktion vil derfor typisk kunne forekomme ved selve indstikket, men det var ikke tilfældet i denne situation.
