Ankestyrelsens principafgørelse A-19-03

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 - § 26, stk. 5

Hustruen havde mistet retten til dagpenge fra A-kassen, fordi hun efter at have frasagt sig daginstitutionsplads til parrets barn ikke længere var til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det var overfor kommunen oplyst, at barnet havde store problemer med mange infektioner, når det var i institution. Hustruen havde derfor besluttet selv at passe barnet i hjemmet og havde sagt institutionspladsen op. Problemerne med mange infektioner var ikke underbygget med lægeudtalelse.

Manden havde indtægt som følge af et deltidsjob og modtog supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

Kommunen bevilgede hjælp til hustruen efter aktivlovens § 26, stk. 3 (nu stk. 5).

Kommunen burde rettelig have ydet hjælpen som et tillæg til kontanthjælp til manden efter § 26, stk.3 (nu stk. 5).

Nævnet udtalte i sin afgørelse, at det havde bemærket, at kommunen havde besluttet at tildele hustruen hjælp efter aktivlovens § 26, stk. 3. Nævnet havde truffet afgørelse om, at hjælpen bortfaldt fra et senere tidspunkt, fra hvilket tidspunkt familien havde frasagt sig denne hjælp.

Sagen blev behandlet i et principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 26, stk. 5 til et ægtepar, hvor den, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 6, ikke udelukkende har arbejdet i hjemmet.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke havde været berettiget til et tillæg til kontanthjælp efter aktivlovens § 26, stk. 3.

Begrundelsen var, at hustruen forud for sin frasigelse af daginstitutionspladsen havde modtaget deltidsarbejdsløshedsdagpenge, og således ikke udelukkende havde arbejdet i hjemmet, jf. lovens § 13, stk. 6.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelse medførte dog ikke, at den hjælp, ansøgeren havde modtaget ved kommunens afgørelse, skulle tilbagebetales.