Under udførelse af sit arbejde den 17. juni 1998 opholdt sikrede sig i en bil, der blev påkørt. Ulykken blev siden anerkendt som et ulykkestilfælde, der var omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, og sikrede blev efterfølgende tilkendt godtgørelse for varigt mén på 10%.
Efter ulykken var sikrede sygemeldt et par dage, hvorefter han genoptog sit arbejde. Frem til april 2000 var sikrede sygemeldt i 3-4 dage ad gangen. I alt var han sygemeldt i sammenlagt 3-4 måneder i perioden fra ulykken frem til april 2000. 17. april 2000 blev sikrede varigt sygemeldt på grund af tiltagende smerter. I perioden fra 2. juli til 28. september 2001 deltog sikrede i arbejdsprøvning på en revalideringsinstitution.
Revalideringsinstitutionen fandt, at sikrede havde problemer med koncentrationen, som var påvirket og aftagende indenfor 2-3 timer. Han kunne arbejde med lettere industrimontage i intervaller af ca. 10-15 minutters varighed, og ved kontorlignende opgaver i intervaller af 15-20 minutter. Arbejdstempoet var væsentligt nedsat og sikrede blev træt i løbet af 3 timer. I løbet af ugen blev han fysisk udmattet og måtte sygemelde sig 1-2 dage. Institutionen vurderede, at sikrede havde evner for boglig uddannelse, men at han helbredsmæssigt ikke magtede dette, hvorfor man ikke kunne anbefale revalidering gennem uddannelse.
I begyndelse af november 2001 meddelte bopælskommunen, at alle relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmuligheder eller andre foranstaltninger, der varigt kunne forbedre sikredes erhvervsevne, havde været tilstrækkeligt afprøvet. Man havde derfor den 7. november 2001 besluttet at påbegynde en sag om førtidspension.
Den 15. januar 2002 blev sikrede tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra 1. februar 2002.
Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Styrelsen fandt, at sikrede havde et erhvervsevnetab på 65% med virkning fra 1. februar 2002, fordi han fra det tidspunkt var tilkendt mellemste førtidspension. Erstatningen blev fastsat svarende hertil.
I klagen til Ankestyrelsen blev det gjort gældende, at sikrede måtte have ret til erstatning for tab af erhvervsevne med virkning fra skadestidspunktet, subsidiært fra det tidspunkt, hvor han blev sygemeldt i april 2000.
Til støtte for den principale påstand blev der i klagen henvist til, at sikrede den 17. juni 1998 var impliceret i en færdselsulykke, og at han pådrog sig følger af ulykken allerede den dag.
Til støtte for den subsidiære påstand blev der henvist til, at sikrede havde været på sygedagpenge siden april 2000.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af tidspunktet for tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne.
