Sagen vedrørte en 49-årig kvindelig edb-assistent, som havde arbejdet som programmør i 23 år. Ansøgeren blev sygemeldt den 30. april 2000 og ønskede at søge pension.
Ansøgeren deltog i smertetacklingskursus på Reva-center i ca. 1 måned og blev derefter arbejdsprøvet i ca. 1 måned på edb-værksted, smykkeværksted og motionsværksted. Ønskede herefter at ophøre på grund af smerter ved selv mindre fysiske belastninger.
Det blev konkluderet fra Reva-centret, at ansøgeren psykisk udviste tegn på udbrændthed og kronisk stress-tilstand. Ansøgeren var psykisk svingende og havde meget vanskeligt ved at se mulighederne i erhvervsmæssig sammenhæng. Ansøgeren gav udtryk for, at hun brugte alle sine ressourcer både fysisk og psykisk på at klare det daglige fremmøde.
Kommunen mente ikke, at erhvervsevnen var tilstrækkelig afklaret, og det blev aftalt, at ansøgeren skulle påbegynde ny arbejdsprøvning. Ansøgeren blev anvist arbejde på et bibliotek, hvor hun skulle gå til hånde med forskellige lettere arbejdsopgaver. Ansøgeren mente sig imidlertid ikke i stand til at påbegynde denne arbejdsprøvning.
Efter at have modtaget nævnets afgørelse af 25. februar 2002, hvorefter nævnet var enig med kommunen i, at der ikke var grundlag for at rejse pensionssag, idet alle foranstaltninger, som kunne forbedre erhvervsevnen ikke var afprøvet, og hvorefter nævnet endvidere var enig med kommunen om ophør af sygedagpenge fra den 13. august 2001 på grund af nægtelse af arbejdsprøvning, og efter at have modtaget Ankestyrelsens afvisning af at behandle nævnets afgørelse, rettede ansøgeren 4. juli 2002 henvendelse til kommunen om at foranstalte ny arbejdsprøvning iværksat.
Kommunen gav afslag på genoptagelse af sygedagpengene med henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet.
Nævnet var enig med kommunen heri.
Der forelå ikke klar lægelig dokumentation for fuld uarbejdsdygtighed i hele perioden.
Af erklæring af 8. maj 2001 fra speciallæge i reumatologi fremgik, at ansøgeren led af allergi/nældefeber, mulig ledlidelse og mulig bindevævssygdom. Den objektive reumatologiske undersøgelse viste kun meget begrænsede forandringer, der ikke kunne forklare symptomerne.
Af erklæring af 4. juli 2001 fra speciallæge i psykiatri fremgik, at ansøgeren havde været glad for sit arbejde, men i mange år havde følt, at det var for stressende. Ansøgeren havde en lidt tvangspræget personlighed og somatoforme forstyrrelser. Efter lægens vurdering var der ingen arbejdsevne mere.
Af erklæring af 14. marts 2002 fra speciallæge i reumatologi fremgik, at ansøgeren var dårligt fungerende, deprimeret og med tydelige stress-symptomer. Objektivt var der fundet en dårlig højre skulder med rotatorcuff-syndrom, og der var fundet lette slidgigtforandringer på hænderne. Lægen troede umiddelbart ikke, at ansøgeren ville komme i arbejde igen. Lægen mente, at alle forsøg på yderligere arbejdsprøvning ville forværre ansøgerens situation.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der er ret til genoptagelse af udbetaling af sygedagpenge ved iværksættelse af arbejdsprøvning, når dagpengeretten er bortfaldet 11 måneder forinden.
