Arbejdsskadestyrelsen traf i december 2000 afgørelse om tilkendelse af godtgørelse for varigt mén på 5 %. Forsikringsselskabet udbetalte godtgørelsen og beregnede denne efter satsen for år 2000.
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev anket til Den Sociale Ankestyrelse, der i september 2001 hjemviste afgørelsen til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse. Hjemvisningen skete fordi, der var fremkommet nye oplysninger om en tidligere skade hos skadelidte. Ankestyrelsen vurderede derfor, at sagen herefter ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne tages stilling til størrelsen af det varige mén.
Arbejdsskadestyrelsen traf i maj 2002 på ny afgørelse, men tilkendte fortsat 5 % i godtgørelse for varigt mén. Arbejdsskadestyrelsen beregnede den tilkendte méngodtgørelse efter satsen for år 2002.
Forsikringsselskabet klagede over, at Arbejdsskadestyrelsen havde beregnet godtgørelsen efter satsen for år 2002. Selskabet anførte i klagen, at det ikke var forpligtet til at udbetale mere end det allerede udbetalte ménbeløb, der var beregnet efter satsen for år 2000.
Forsikringsselskabet henviste til, at méngodtgørelse ikke kunne beregnes efter nye satser, selvom den første afgørelse var hjemvist, når ménprocenten fastholdtes. Selskabet henviste endvidere til, at en anke fra en skadelidt ikke havde opsættende virkning og selskabet havde derfor i januar 2001 udbetalt et beløb svarende til 5 % mén efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af december 2000.
Det fremgår af arbejdsskadeforsikringslovens § 42, stk. 4, at den godtgørelse for varigt mén, som en skadelidt skal have efter arbejdsskadeforsikringsloven, reguleres frem til afgørelsestidspunktet.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilket tidspunkt, der skal lægges til grund for beregningen af méngodtgørelsen, når den tidligere afgørelse om mén er hjemvist og den efterfølgende afgørelse fastholder den tidligere fastsatte ménprocent.