Ankestyrelsens principafgørelse R-8-03

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003 - § 60

Den Sociale Ankestyrelses vejledning nr. 53 af 10. februar 2000 om klageregler på det sociale område - pkt. 6

Det fremgik af sagen, at en advokat ved brev af 22. januar 2003 på ansøgerens vegne anmodede kommunen om besvarelse af følgende spørgsmål:

1. Hvor ofte har der været afholdt opfølgningsmøder efter dagpengeloven, og hvad har resultatet været af disse.

2. Hvorledes har kommunen opfyldt betingelserne i retssikkerhedslovens § 5 om at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder råd og vejledning.

3. Oplyse hvad kommunen har gjort i forhold til retssikkerhedslovens § 6 for at hjælpe ud fra en samlet vurdering om den pågældendes situation og behov på længere sigt.

4. Oplyse hvilken rådgivning kommunen har foretaget/givet.

5. Oplyse hvad kommunen har gjort for at sikre, at ansøgeren har mulighed for at medvirke til behandlingen af sin sag.

6. Oplyse hvad kommunen har gjort for at fremskynde behandlingen af ansøgerens sag med henblik på et andet forsørgelsesgrundlag, her tænkes på pension.

I brev af 9. maj 2003 oplyste kommunen, at det fremgik af sagen, at advokaten tidligere havde fået aktindsigt i sagens dokumenter herunder journalark. Kommunen forudsatte herved, at advokaten derigennem og gennem ankebehandling havde kendskab til behandlingen af ansøgerens sag. De oplysninger, som advokaten anmodede om, fremgik således af de tidligere fremsendte akter og oplysninger, hvorfor kommunen tillod sig at henvise dertil. Advokaten kunne klage over afgørelsen til det sociale nævn inden 4 uger.

Det sociale nævn afviste at tage stilling til ansøgerens klage over kommunens manglende besvarelse af advokatens spørgsmål fremsat i brev af 22. januar 2003.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at nævnet ikke kunne tage stilling til formaliteten i en sag, når det ikke samtidig blev gjort gældende, at de påståede fejl ved sagsbehandlingen havde påvirket afgørelsens indhold.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at det var ansøgerens advokats opfattelse, at nævnet ikke kunne afvise med henvisning til, at nævnet ikke kunne tage stilling til formaliteten i sagen, når det ikke samtidig blev gjort gældende, at de påståede fejl ved sagsbehandlingen havde påvirket en afgørelses indhold. I og med at advokaten ikke havde fået svar på sin skrivelse, vidste han jo rent faktisk ikke, om det havde påvirket afgørelsens indhold. Advokaten mente således, at det var relevant, at en kommune indenfor rimelig tid besvarer en henvendelse, hvor der spørges, hvorvidt nogle nærmere angivne forhold var blevet opfyldt, og hvorledes disse var blevet opfyldt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det sociale nævn kunne afvise at behandle ansøgerens klage over, at kommunen - som svar på ansøgerens advokats spørgsmål om sagens behandling i kommunen - havde henvist til, at advokaten tidligere har fået aktindsigt i sagen, og at svaret på de ønskede oplysninger fremgik af de tilsendte akter.

Ankestyrelsen fandt, at det sociale nævn ikke kunne behandle ansøgerens klage over kommunens besvarelse af ansøgerens advokats spørgsmål fremsat i brev af 22. januar 2003.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunens brev af 9. maj 2003 ikke havde karakter af en afgørelse.

Efter retssikkerhedslovens § 60 kan de afgørelser, som kommunen træffer efter den sociale lovgivning, indbringes for det sociale nævn. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen.

Efter pkt. 6 i Ankestyrelsens klagevejledning på det sociale område forstås ved en afgørelse en beslutning, der træffes af en forvaltningsmyndighed i en konkret sag, og som i forhold til den enkelte borger og/eller myndighed tilsigter at have retsvirkning efter sit indhold.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens brev af 9. maj 2003 ikke indeholdt en beslutning, som i forhold til ansøgeren og/eller kommunen tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse med en anden begrundelse.

Ankestyrelsen tilføjede, at klage over kommunens besvarelse af 9. maj 2003 kunne indgives til kommunalbestyrelsen/borgmesteren i kommunen.