Ankestyrelsens principafgørelse C-21-03

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

13-06-2009

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 - § 13

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002 - § 29

Sagen vedrørte en mor, der fødte et barn med en alvorlig lidelse, der medførte, at moderen ikke som planlagt kunne genoptage sit arbejde efter udløbet af 24 ugers barselsorlov, hvor hun modtog fuld løn fra arbejdsgiveren.

Moderen, der var omfattet af de nye regler om barselsorlov, der trådte i kraft den 27. marts 2002, søgte derfor om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29.

Moderen fik afslag på tabt arbejdsfortjeneste, da kommunen fandt, at hun skulle bruge sin barselsorlov til at passe barnet. Kommunen henviste til, at det fremgik af de nye regler om barselsorlov, at der kunne gemmes mellem 8 og 13 uger af orloven, indtil barnet fyldte 9 år. Moderen ville derfor være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste efter den 39. uge, forudsat at det stadig var nødvendigt, at barnet skulle passes hjemme på grund af lidelsen.

Moderen indbragte sagen for det sociale nævn, idet hun bl.a. anførte, at det helt frem til fødslen var planlagt, at hun skulle genoptage arbejdet efter 24 ugers orlov, og at hun siden skulle anvende den resterende orlov på en god og hensigtsmæssig måde for barnet. Moderen havde fået tilsagn fra mormoderen om, at hun kunne passe barnet, indtil der kunne fås kommunal pasning.

Kommunens afgørelse blev tiltrådt af det sociale nævn.

I klagen til Ankestyrelsen anførte moderen bl.a., at hun ikke selv ville være i stand til at vælge, hvornår hun ønskede at holde barselsorlov, hvilket hun ikke formodede var hensigten med lovgivningen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af sammenhængen mellem § 29 i serviceloven om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og de nye regler om barselsorlov med barselsdagpenge, der trådte i kraft den 27. marts 2002, herunder om moderen var berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 fra det tidspunkt, hvor hun ikke længere havde ret til fuld løn under barselsorlov.

Ankestyrelsen fandt, at moderen var berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter udløbet af barselsorloven med fuld løn, hvis hun i øvrigt opfyldte betingelserne i servicelovens § 29, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at det var en forudsætning for at få hjælp efter servicelovens § 29, stk. 1, at moderen havde udnyttet muligheden for længere barselsorlov med dagpenge efter de regler, der trådte i kraft den 27. marts 2002 ved en ændring af bl.a. dagpengeloven.

Begrundelsen var, at moderen efter udløbet af sin barselsorlov med fuld løn måtte anses for at have et indtægtstab, hvis hun ikke kunne genoptage arbejdet som følge af barnets medfødte lidelse.

Begrundelsen var endvidere, at det ikke efter dagpengeloven kunne kræves, at moderen havde afholdt den resterende del af 32-ugersperioden i forlængelse af de 24 ugers barselsorlov med løn. Moderen havde således ret til efter aftale med arbejdsgiveren at udskyde de resterende 22 ugers orlov med dagpenge til senere afholdelse inden barnet fyldte 9 år.

Ankestyrelsen lagde til grund, at barnet var født med en alvorlig lidelse, og at moderen havde oplyst, at det var hendes hensigt at genoptage arbejdet efter udløbet af de 24 ugers barselsorlov med fuld løn.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at efter udløbet af den 14. uge efter fødslen har forældrene tilsammen ret til dagpenge i 32 uger, indtil barnet er 46 uger, jf. dagpengelovens § 13, stk. 2. Forældrene har tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder op til 32 uger af 32-ugersperioden til senere afholdelse, inden barnet fylder 9 år, jf. dagpengelovens § 13, stk. 6. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. For en beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale herom med arbejdsgiveren.

Ankestyrelsen fandt således, at moderen efter udløbet af de 24 uger, hvor hun holdt barselsorlov med løn, havde valgfrihed mellem hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 og dagpenge efter dagpengelovens § 13, hvis hun opfyldte betingelserne i begge love. Der kunne dog ikke fås hjælp efter begge bestemmelser samtidig.

Ankestyrelsen tog ikke stilling til, i hvilket omfang moderen havde ret til tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29, stk. 1.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.