En kvinde overgik i 2000 fra fuldtidsarbejde til barselorlov. Efter afslutning af orloven holdt hun ferie efterfulgt af 1 års børnepasningsorlov. Da denne orlov var slut holdt hun 5 ugers ferie afløst af 3 måneders børnepasningsorlov. Herefter i 2002 overgik hun på ny til barselorlov, og hun opholdt sig på dette tidspunkt i Australien i forbindelse med sin mands midlertidige arbejde.
Kommunen traf afgørelse om, at der ikke var ret til barseldagpenge og henviste til at der ikke havde været den fornødne tilknytning til arbejdsmarkedet forud for barslen. Kommunen tilføjede, at man ikke anså opholdet i Australien som en midlertidig flytning, idet der var sket framelding til folkeregisteret.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med henvisning til, at der kunne ses bort fra børnepasningsorlov i perioder på indtil 1 år. Når der i sagen var afholdt børnepasningsorlov i sammenlagt mere end 1 år, kunne der ikke ses bort fra perioderne ved opgørelse af beskæftigelseskravet, og tilknytningen var herefter ikke tilstrækkelig.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt en kvinde, der opholder sig i Australien på børnepasningsorlov, opfylder beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 3 og § 4 sammenholdt med bekendtgørelsens § 6 med hensyn til ret til barseldagpenge.