Ankestyrelsens principafgørelse D-10-03

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 - § 4, stk. 1, nr. 2

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 32, stk. 1, nr. 2

Kommunen fulgte løbende revalideringsforløbet. Det gik planmæssigt indtil 18. august 2001, hvor lønmodtageren skulle starte i praktik.

Lønmodtageren henvendte sig til kommunen og oplyste, at hun på grund af den helbredsmæssige situation måtte opgive at fortsætte uddannelsen til ergoterapeut. Lønmodtageren gav udtryk for ønske om at drøfte muligheden for et fleksjob.

Den 29. august 2001 modtog kommunen en statusattest fra lønmodtagerens læge, som gav udtryk for, at han ikke mente, at hun kunne fortsætte med studiet.

Den 2. oktober 2001 modtog kommunen resultatet af en undersøgelse foretaget den 18. september 2001 af en neuropsykolog. Det fremgik bl.a. af erklæringen, at fuldførelsen af uddannelsen til ergoterapeut på almindelige vilkår ikke var realistisk. Ved den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet burde der tages hensyn til lønmodtagerens kognitive problemer, således at både arbejdstid og arbejdsopgaver tilpasses hendes vanskeligheder.

Den 6. december 2001 besluttede kommunen, at udbetalingen af revalideringsydelse skulle ophøre, da erhvervsplanen siden studieophør august 2001 havde været afbrudt. Der forelå ikke længere en realistisk revalideringsplan. Det blev samtidig besluttet at tilbyde lønmodtageren en arbejdsprøve med løntilskud efter aktivlovens § 60 som udgangspunkt i ca. 3 måneder med nedsat timetal for en nærmere afklaring i forhold til fleksjob. I brev af 11. december 2001 meddelte kommunen, at revalideringsydelsen ophørte med virkning fra 14. december 2001.

I brev af 13. december 2001 havde lønmodtagerens a-kasse oplyst, at hun havde dagpengeret hvad anciennitet angik.

Af kommunens journalnotat af 4. januar 2002 fremgik, at kommunen efterfølgende havde kontaktet lønmodtagerens a-kasse. Kommunen vurderede, at lønmodtageren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 4, stk. 1, idet hun ikke havde en aktuel ret til arbejdsløshedsdagpenge. Kommunen meddelte lønmodtageren ved brev af 20. december 2001 afslag på sygedagpenge.

Den 10. april 2002 meddelte kommunen lønmodtageren afslag på at rejse sag om førtidspension.

I oktober 2002 besluttede kommunen at rejse sag om førtidspension, og lønmodtageren blev bevilget mellemste førtidspension fra den 1. januar 2003.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at det syntes som om lovgivningen og kommunens fastlagte tidsfrister ikke var blevet overholdt i denne sag på trods af, at kommunen var bekendt med, at lønmodtageren var uden indtægtsgrundlag så længe sagen verserede. Lønmodtageren var uden indtægt i perioden 14. december 2001 - 31. december 2002, bortset fra 15 timers ugentlig minimalløn under arbejdsprøvning efter den 24. april 2002. Dette vurderede fagforeningen kunne have været undgået, hvis kommunen havde overholdt retssikkerhedslovens §§ 5, 6 og 7.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter lønmodtageren ikke havde ret til yderligere revalideringsydelse, at hun ikke var berettiget til sygedagpenge, og at der ikke var grundlag for at rejse sag om førtidspension.

Nævnet begrundede afgørelsen om ophør af udbetaling af revalideringsydelse den 14. december 2001 med, at lønmodtageren den 13. august 2001 efter, at hun var startet i praktik, havde meddelt kommunen, at hun på baggrund af sin helbredsmæssige situation måtte opgive uddannelsen til ergoterapeut.

Nævnet begrundede afgørelsen om afslag på udbetaling af sygedagpenge med, at lønmodtageren efter de foreliggende oplysninger fra arbejdsløshedskassen ikke var berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter ophør af revalideringsplanen.

Endelig begrundede nævnet afgørelsen om afslag på at rejse sag om førtidspension med, at da lønmodtageren ophørte i revalideringsforanstaltningen var det ikke udelukket, at erhvervsevnen kunne bedres ved revalidering eller ansættelse i fleksjob.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på supplement til SM D-4-93 om, hvorvidt beskæftigelseskravet efter dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, når revalideringsydelsen bortfalder på et tidspunkt, hvor varighedsbegrænsningen ikke er indtrådt.

Lønmodtageren havde ret til sygedagpenge fra den 14. december 2001, hvor revalideringsydelsen ophørte.

Begrundelsen for afgørelsen var, at lønmodtageren opfyldte beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 2, og at hun ansås for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren ville have været dagpengeberettiget i en anerkendt a-kasse, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af sygdom ikke var indtrådt, og hvis hun ikke på grund af tidligere sygefravær i en periode først skulle præstere arbejde for at opnå denne ret.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at kommunen havde tilbudt lønmodtageren en arbejdsprøve med løntilskud efter aktivlovens § 60.

Ankestyrelsen var enig i nævnets afgørelser om afslag på revalideringsydelse og afslag på at påbegynde sag om førtidspension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at revalideringsplanen til uddannelse til ergoterapeut var opgivet af helbredsmæssige grunde. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at der ikke var grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension, da alle aktiverings- og revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger ikke havde været afprøvet.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse om afslag på revalideringsydelse og afslag på at påbegynde sag om førtidspension, men ændrede afgørelsen om lønmodtagerens eventuelle ret til sygedagpenge.

Det blev tilføjet, at Ankestyrelsen ikke fandt grundlag for at kritisere kommunens behandling af lønmodtagerens sag.