Ankestyrelsens principafgørelse D-25-03

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 - § 13, stk. 6

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 11 og § 12

En lønmodtager havde med sin arbejdsgiver aftalt at holde barselsorlov i 24 uger. Denne periode udløb den 3. oktober 2002.

Den resterende barselsorlov med dagpenge var planlagt afholdt af ægtefællen fra den 1. januar 2003.

Ved udløbet af de 24 uger var lønmodtageren ikke i stand til at genoptage arbejdet på grund af sygdom opstået under fødslen.

Som følge af lønmodtagerens sygdom ønskede ægtefællen ikke at holde sin planlagte barselsorlov med dagpenge. I stedet aftalte lønmodtageren med sin arbejdsgiver at udskyde den resterende orlovsperiode.

Kommunen traf den 14. oktober 2002 afgørelse om, at der ikke kunne udbetales sygedagpenge fra den 4. oktober 2002, og at lønmodtageren ikke var berettiget til at udskyde resten af 32-ugers perioden.

Nævnet traf afgørelse om, at lønmodtageren var berettiget til udbetaling af sygedagpenge fra den 4. oktober 2002, og at hun var berettiget til at udskyde resten af 32-ugers perioden.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at lønmodtageren allerede inden fødslen den 18. april 2002, og dermed inden hun blev syg, havde truffet aftale med sin arbejdsgiver om, at hun ville vende tilbage til arbejdet efter 24 ugers barsel med løn og afholdt ferie.

I klagen fra kommunen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at sagen havde principiel betydning for fortolkningen af de nye barselsregler.

Lønmodtageren havde ret til, at udskyde den resterende del af 32-ugersperioden, jf. dagpengelovens § 13, stk. 6.

Efter denne bestemmelse har forældrene tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder op til 32 uger af den periode, der er nævnt i dagpengelovens § 13, stk. 2, til senere afholdelse, inden barnet fylder 9 år. For en beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale herom med arbejdsgiveren.

Ankestyrelsen lagde til grund, at det sociale nævn havde fundet, at lønmodtageren ville være berettiget til sygedagpenge fra den 4. oktober 2002, hvis hun ikke havde modtaget løn, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren og arbejdsgiveren den 4. oktober 2002 havde indgået en skriftlig aftale om udskydelse af de sidste 20 uger af 32-ugersperioden.

Ankestyrelsen tillagde det ikke afgørende betydning, at lønmodtageren var sygemeldt på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med arbejdsgiveren om udskydelse af den resterende del af 32-ugersperioden med dagpenge.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke i loven er stillet noget krav om forældrenes begrundelse for at udskyde 32-ugersperioden med dagpenge.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at der ikke er hjemmel i dagpengeloven til at begrænse retten til at aftale udskydelse af 32-ugersperioden med dagpenge med arbejdsgiveren, hvis lønmodtageren er sygemeldt.

Ankestyrelsen tillagde det endvidere ikke afgørende betydning, at lønmodtageren og hendes ægtefælle oprindelig havde besluttet, at ægtefællen skulle holde barselsorlov med dagpenge i de omhandlede 20 uger.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at forældrene frit kan fordele dagpengeretten (32-ugersperioden) mellem sig.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse det sociale nævns afgørelse.