Sagen vedrørte en mand, der var dansker og som havde været ansat i og aflønnet af et dansk selskab. I perioden 1945-77 havde han været udsendt til selskabets station i henholdsvis England og Finland.
Han havde fra 1. september 1995 modtaget dansk folkepension som brøkpension, 21/40, da årene i udlandet ikke var medregnet i opgørelsen af hans bopælstid i Danmark.
Udover dansk folkepension modtog han også engelsk og finsk folkepension.
Manden henvendte sig i efteråret 2002 til sin kommune, da han mente, at beregningen af hans bopælstid i Danmark var forkert, fordi årene i udlandet ikke var medregnet. Han henviste til SM P-19-02.
Kommunen traf herefter den afgørelse, at mandens folkepension skulle omberegnes pr. 17. juli 2002.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at hans folkepension skulle omberegnes pr. 1. september 1995.
I klagen til Ankestyrelsen henviste kommunen til afgørelsen, som var truffet af Ankestyrelsen og udsendt som SM P-19-02. Kommunen påpegede endvidere, at nævnet ikke havde taget stilling til forældelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til SM P-19-02 med henblik på afklaring af, fra hvilket tidspunkt omberegningen af mandens pension skulle ske.
