Ankestyrelsens principafgørelse Y-5-03

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

01-06-2009

Lov om fleksydelse - lovbekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002 - § 40

Ansøger havde siden 1975 været beskæftiget som lærer, men meldte sig først i en A-kasse den 12. februar 1992.

Hun fik i 1987 konstateret dissemineret sclerose. I 1995 søgte hun førtidspension herfor og blev tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension og fortsatte sit job som skolelærer på deltid.

Hun blev af sin sagsbehandler anbefalet at udmelde sig af A-kassen, da hun ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, og derfor ikke ville kunne få understøttelse. Hun udmeldte sig af A-kassen 1. november 1995.

Den 1.juni 2000 blev ansøger visiteret til fleksjob.

Der var søgt om dispensation fra de almindelige regler om optjeningstid.

Fleksydelseskontoret traf i november 2002 afgørelse om, at ansøger ikke opfyldte de særlige betingelser for at få dispensation, jf. dagældende bekendtgørelses § 1. Ansøger kunne således ikke opnå ret til fleksydelse.

Ansøger anførte i sin klage, at årsagen til udmeldelsen af en A-kasse var, at sagsbehandleren havde gjort hende opmærksom på, at medlemskab af en A-kasse ikke var nødvendig, når arbejdsevnen var nedsat. Hun stod derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af, om dispensationsreglerne i dagældende bekendtgørelses § 1 (nu § 4), også gjaldt for § 40 i lov om fleksydelse.

Ansøger opfyldte ikke de særlige betingelser for at få dispensation, jf. § 1 i den dagældende bekendtgørelse om fleksydelse, fra de almindelige optjeningsregler i lovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hun havde derfor ikke mulighed for at opnå ret til fleksydelse.

Ankestyrelsen fandt ikke, at dispensationsbestemmelsen i dagældende bekendtgørelses § 1 kunne finde anvendelse i forhold til de særlige overgangsbestemmelser i fleksydelseslovens § 40.

Begrundelsen var i forhold til lovens § 2, stk. 1, nr. 4, at hun ikke var omfattet af personkredsen i dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 2.

Ankestyrelsen havde lagt vægt på, at det efter den dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 3, 1. punkt var en forudsætning for at være omfattet af stk. 2, at personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke havde mulighed for at opnå 25 års anciennitet i fleksydelsesordningen, inkl. overført anciennitet i efterlønsordningen.

Det var lagt til grund, at hun siden 1975 havde haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men først indmeldte sig i en A-kasse i februar 1992.

Ankestyrelsen lagde lagt vægt på, at det ikke alene var en varig nedsat arbejdsevne, der havde medført, at hun ikke ville kunne opnå samlet mindst 25 års optjeningstid indenfor de sidste 30 år.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var holdepunkter for, at dispensationsbestemmelsen skulle kunne anvendes i forhold til lovens § 40. Ved denne vurdering var der lagt vægt på, at der ikke i lovens § 2, stk. 4 var hjemmel til at fastsætte regler om dispensation fra betingelserne i lovens § 40, stk. 1, og på at dagældende bekendtgørelses § 1 ikke henviste til lovens § 40, men alene til lovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse.