Ankestyrelsens principafgørelse P-30-03

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 - § 14a, stk. 1 og § 14a, stk. 4

Socialministeriets skrivelse af 11. december 2002 til samtlige kommuner om ændring af reglerne om helbredstillæg. -

Sagen omhandlede en 79-årig folkepensionist, der i januar 2003 fik foretaget en tandfyldning og samtidig fik udarbejdet et overslag over, hvad det ville koste at få MK- og plastkroner.

Kommunen bevilgede helbredstillæg på 151,30 kr. til tandfyldningen, og 500 kr. i personligt tillæg til kronebehandlingen. Tillægget kunne udbetales, når behandlingen havde fundet sted. Pensionisten måtte selv afholde den resterende del udgiften til tandbehandlingen af sit månedlige rådighedsbeløb.

Kommunen fandt ikke, at kronehandlingen kunne betragtes som proteser, der var omfattet af de særlige regler om helbredstillæg til proteser, briller og fodbehandling.

Nævnet fandt, at pensionisten ikke var berettiget til helbredstillæg på mere end 151,30 kr. til tandfyldning, og han var ikke berettiget til personligt tillæg på mere end 500 kr. til yderligere tandbehandling, jf. et overslag over udgiften til denne behandling af januar 2003. Nævnet hjemviste samtidig spørgsmålet om helbredstillæg til MK- og plastkroner til fornyet behandling og afgørelse i kommunen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at helbredstillæg til tandfyldning var i overensstemmelse med § 14 a, stk. 1, i lov om social pension, og afgørelsen om personligt tillæg blev truffet ud fra en konkret individuel vurdering, jf. lovens § 14, stk. 1.

Nævnet begrundede hjemvisning af afgørelsen om helbredstillæg til kronebehandling med henvisning til lovens § 14 a, stk. 4 og bekendtgørelse om social pension § 28 a, stk. 2. Nævnet var af den opfattelse, at MK- og plastkroner var faste proteser.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad der skulle forstås ved proteser i forbindelse med ydelse af helbredstillæg.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren var berettiget til helbredstillæg til tandfyldning med 151,30 kr., jf. lov om social pension § 14 a, stk. 1, mens han ikke var berettiget til personligt tillæg til denne udgift, jf. samme lov § 14, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at spørgsmålet om helbredstillæg til MK- og plastkroner skulle hjemvises til fornyet behandling og afgørelse i kommunen, jf. § 28 a, stk. 2, i bekendtgørelse om social pension.

Begrundelsen for afgørelsen vedrørende tandfyldningen var, at der kunne ydes helbredstillæg med 85% af egenbetalingen til en tandfyldning.

Begrundelsen vedrørende helbredstillæg til kronebehandling var, at det fremgik af bekendtgørelsens § 28 a, stk. 2, at helbredstillæg til pensionister, der ønskede en fast protese, skulle beregnes i forhold til prisen på den type aftagelig tandprotese, som alternativt ville være nødvendig.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at MK- og plastkroner var faste proteser, som ikke selvstændigt var omfattet af reglerne om helbredstillæg. Der kunne derfor alene ydes helbredstillæg til aftagelige proteser, og pensionisten måtte selv betale en eventuel difference mellem en aftagelig protese og kronebehandling.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.