Sagen angik en 41-årig kvinde, der var uddannet kontorassistent. Hun havde forskelligt kontorarbejde på deltid, indtil hun kom alvorligt til skade ved et trafikuheld i 1993, hvor hun pådrog sig et dobbelt lårbensbrud. Desuden havde hun i flere år haft muskelsmerter i arme og skuldre. Efter ulykken blev hun kørestolsbruger.
Det var bl. a. oplyst, at hun kunne klare nogle huslige funktioner som madlavning og lettere rengøring. Hun deltog i foreningsarbejde og havde i denne forbindelse computer og printer til rådighed. Der var ligeledes møder og telefonkontakter at varetage. Hun havde en særlig indrettet bil, som også blev brugt til hjælp til bl.a. sønnens transport til fritidsinteresser.
Ankestyrelsen tiltrådte revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse om afslag på mellemste førtidspension, idet invaliditeten ikke var af en sådan sværhedsgrad, at betingelserne for at få mellemste førtidspension var opfyldt. Bedømmelsesgrundlaget var supplerende erhverv.
Der blev udtaget stævning mod Ankestyrelsen, men landsretten frifandt Ankestyrelsen. Landsretten henviste i sin begrundelse til lovens § 14, stk. 2, nr. 1, og Landsretten udtalte
" Den Sociale Ankestyrelse har ved sin afgørelse af 23. juni 1999 været i besiddelse af meget omfattende lægelige oplysninger om sagsøgeren, herunder de to speciallægeerklæringer. Ankestyrelsen her herudover været i besiddelse af oplysninger om sagsøgerens personlige og arbejdsmæssige forhold. Det må antages, at disse oplysninger er behørigt indgået i ankestyrelsens vurderingsgrundlag, og i overensstemmelse med Højesterets dom af 22. december 1999 skal der foreligge et sikkert grundlag for, at landsretten kan tilsidesætte sagsøgtes afgørelse. Efter de lægelige oplysninger har sagsøgeren alvorlige følger efter det trafikuheld, hun var udsat for i 1993, men følgerne er ikke af en art, der hindrer sagsøgeren i at påtage sig ikke-fysisk krævende arbejde, f.eks. et kontorarbejde. Sagsøgeren fik vel i 1992 stillet diagnosen fibromyalgi, men det må efter speciallægeerklæringen og de øvrige lægelige udtalelser anses som uafklaret, om sagsøgeren har fibromyalgi.
Under disse omstændigheder, og da der ikke under sagen i øvrigt er fremkommet oplysninger, der efter en samlet vurdering giver landsretten et sikkert grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse, og det tiltrædes, at sagsøgerens erhvervsevne er bedømt efter supplerende erhverv, jf. bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997 om social pension § 21, stk. 2, tager landsretten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge".
Sagsøgeren appellerede til Højesteret og i forbindelse med behandlingen, blev der afgivet yderligere vidneforklaring af sagsøgeren, der forklarede om sine helbredsmæssige og funktionsmæssige forhold.
