Ydelser, der forfaldt før den 27. august 1994 var forældede.
Det betød, at manden havde krav på efterbetaling med virkning fra 1. september 1994.
Ankestyrelsen stadfæstede således det sociale nævns afgørelse af 19. august 2003.
Der var ikke indledt retslige skridt.
Forældelsesfristen skulle derfor regnes fra den 11. december 2001, der var datoen for anmodningen om genoptagelse, som førte til tilkendelse af mellemste førtidspension.
Tilbageregnes med 5 år fra denne dato, fører det til en frist den 11. december 1996.
Herfra skulle yderligere tilbageregnes med sagsbehandlingstid, der faldt inden for denne frist.
Der havde været sagsbehandling, der faldt indenfor fristen i perioderne 16. august 1999 til 4. maj 2000 og 21. marts 1996 til 17. oktober 1997. Det ville sige, at der skulle tilbageregnes med yderligere 2 år, 3 måneder og 14 dage. Det indebar et skæringstidspunkt den 27. august 1994.
Pensionsydelser der kunne kræves betalt før den 27. august 1994 var dermed forældede.
Første ikke forældede ydelse forfaldt den 1. september 1994, hvorfor der kunne ske efterbetaling med virkning fra dette tidspunkt.
Efter § 1, nr. 2 i lov om forældelse af visse fordringer gælder en forældelsesfrist på 5 år på restance af pension, der forfalder med bestemte mellemrum.
Efter § 2 regnes fristen fra det tidspunkt, hvor fordringen kan kræves betalt.
Der gælder således en forældelsesfrist for den enkelte pensionsydelse.
Det følger af § 2, at fordringen fortabes, med mindre fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldnerens erkendelse af gælden eller foretager retslige skridt mod skyldneren.
I Ankestyrelsens overvejelser indgik tillige Kammeradvokatens notat, jf. SM P-10-03 om forældelse af krav på førtidspension. Det fremgår heraf, at indbringelse for de administrative myndigheder efter Højesterets praksis ikke kan tillægges afbrydende virkning for forældelsens forløb, idet det efter den gældende lovgivning står den pensionssøgende frit at anlægge retssag på ethvert tidspunkt.
Kammeradvokaten finder imidlertid grundlag for at parallelisere med praksis på det skatteretlige område, hvorefter en løbende forældelsesfrist vil være stillet i bero i det tidsrum, hvor myndighederne behandler klager, anmodninger om genoptagelse m.v.
I medfør af denne praksis må der foretages en tilbageregning fra den dag, hvor den pensionssøgende indgav den begæring, der - eventuelt efter behandling i flere instanser - fører til tilkendelsen. Hvis en sag er genoptaget af myndigheden af egen drift, regnes der fra indledningen af sagsbehandling om eventuel genoptagelse. Hvis der er anlagt retssag på et tidligere tidspunkt, regnes der dog tilbage fra sagsanlægget.
Der regnes tilbage med 5 år med tillæg af den eller de perioder, hvor begæringer om genoptagelse eller forhøjelse har været under behandling ved myndighederne.
Der tages hensyn til sagsbehandlingstid såvel indenfor de 5 år som i den yderligere periode, hvormed tilbageregningen forøges som følge af administrativ behandlingstid. Hvis blot en enkelt dag af en sagsbehandlingstid herefter falder indenfor fristen, forlænges denne med hele den pågældende sagsbehandling.
Den dato, som tilbageregningen ender med, er skæringsdag for pensionsydelser, der forfaldt før skæringsdagen. Der skal derfor tilkendes pension for en sådan dato, at den første (forhøjede) ydelse efter de på det tidspunkt gældende regler vil forfalde på eller efter skæringsdagen.
