Ankestyrelsens principafgørelse A-25-03

Der er kommet nye regler på området

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 - § 78 og § 82

Ansøger, der var 38 år, ansøgte kommunen om hjælp til et ophold på kurcenter med henblik på behandling for overvægt, idet hun var svært overvægtig. Ansøgeren havde forsøgt talrige behandlinger, men intet havde hjulpet.

Ansøgerens egen læge havde anbefalet ophold på kurcenter, idet ansøgerens vægtproblem også indvirkede på hendes psyke, og hun havde desuden stor risiko for at udvikle sukkersyge.

Kommunen meddelte den 12. juli 2002 ansøgeren afslag på støtte efter aktivlovens § 78 til betaling for ophold på kurcenter med den begrundelse, at kommunen var bekendt med, at hun gennem længere tid havde været i beskæftigelse. Kommunen vurderede, at ophold på højskole ikke kompenserede for begrænsninger i arbejdsevnen.

Den 8. november 2002 meddelte kommunen ansøgeren afslag på støtte efter aktivlovens § 82 med den begrundelse, at der fortsat var behandlingsmuligheder indenfor det offentlige behandlingssystem via egen læge, diætist og psykolog, eventuelt suppleret med lokale tilbud til vægtreduktion. Der var således muligheder for undervisning i sund kost via diætist. Egen læge ville kunne foretage vægtkontrol. Motion kunne tilbydes via det lokale motionscenter. Der var mulighed for medlemskab af lokale foreninger, der støttede og vejledte omkring madlavning og fælles sociale aktiviteter. Kommunen havde løbende siden november 2000 ydet delvis økonomisk støtte til psykologsamtaler med henblik på at fjerne de forhindringer, der lå i vejen for en ny livsstil.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at hjælp til det ansøgte formål falder udenfor rammerne af aktivlovens § 78.

Nævnet meddelte endvidere i brev af 10. januar 2003, at det havde stadfæstet kommunens afgørelse om afslag på bevilling af støtte til samme ophold efter aktivlovens § 82 om sygebehandling.

Nævnet lagde ved denne afgørelse til grund, at ansøger havde søgt om ophold på kurcenter på grund af stærk overvægt, og at der ifølge aktivlovens § 82 normalt ikke ydes økonomisk hjælp til ophold på kurcenter på grund af overvægt.

Nævnet havde herved taget udgangspunkt i den praksis, der fremgår af SM A-46-02, hvorefter der ikke ydes hjælp til kurophold på grund af svær overvægt, idet behandling af overvægt ikke i sig selv kunne anses for sygebehandling i aktivlovens forstand.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at der var tale om en principiel sag, der påviste forskelle i retspraksis kommuner imellem.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt § 78 i lov om aktiv socialpolitik kunne anvendes til betaling af udgifter til kurophold i forbindelse med behandling af overvægt.

Ankestyrelsen tog også stilling til, hvorvidt § 82 i lov om aktiv socialpolitik kunne anvendes til betaling af de omhandlede udgifter.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke havde ret til hjælp efter aktivlovens § 78 og § 82 til betaling af kurophold på kurcenter i forbindelse med behandling af overvægt.

Begrundelsen for afgørelsen om at ansøgeren ikke havde ret til hjælp efter aktivlovens § 78 var, at kuropholdet ikke kunne anses for erhvervsrettet. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke kunne opnå færdigheder, som hun kunne bruge på arbejdsmarkedet.

Begrundelsen for afgørelsen om at ansøgeren ikke havde ret til hjælp efter aktivlovens § 82 var, at behandling af overvægt i sig selv ikke kunne anses for sygebehandling i aktivlovens forstand.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at risikoen for, at ansøgeren udviklede sukkersyge på grund af overvægt ikke var tilstrækkelig til, at der var tale om sygdom i aktivlovens forstand.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelser.