Ankestyrelsens principafgørelse U-31-03

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 1

Det fremgik af anmeldelsen, at en 36-årig chauffør hoppede ned på en græsplæne fra en lastbil, hvorved han vred om på venstre knæ.

Det blev senere oplyst, at sikrede steg ud af lastbilen, da han kom frem til den angivne adresse i et sommerhusområde med græsunderlag. Han trådte ned på ujævnt græs og fik derved et "vrid" i venstre knæ. Der skete ikke noget usædvanligt, og sikrede hverken gled, faldt eller snublede. Som årsag til skaden angav sikrede ujævnt og blødt underlag, hvilket var uventet.

Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende den anmeldte hændelse som et ulykkestilfælde. Begrundelsen var, at forklaringen i anmeldelsen om, at sikrede kom til skade med sit knæ, fordi han hoppede ned fra lastbilen, ikke opfyldte ulykkesdefinitionen, idet det ikke var en af sikredes vilje uafhængig, pludseligt indtrædende begivenhed. Sikrede havde ved at springe ned fra lastbilen selv sat begivenheden i gang.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede desuden, at forklaringen i spørgeskemaet om, at sikrede kom til skade med sit knæ, fordi han trådte ud fra bilen og trådte på ujævnt græs, hvorefter han forvred knæet, heller ikke opfyldte ulykkesdefinitionen. Der blev herved bl.a. lagt vægt på, at det at træde på græs - som almindeligvis ikke kan forventes at være fuldstændig plant - ikke anses som en udefra kommende begivenhed.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen oplyste sikrede, at han blev tilkaldt til at udføre et hjulskift i et sommerhusområde. Han kunne ved ankomsten med det samme se, at venstre baghjul var punkteret. Han kørte helt ind på området, som bestod af en samling huse med en stor græsplæne i midten. Der holdt han med lastbilen. Han begyndte nedstigningen med venstre ben på det øverste af de to trin og derefter med højre ben på nederste trin. Han havde nu fat i et håndtag i hver side af førerhuset og trådte derefter med venstre ben ned på græsset, som var ujævnt/knoldet. Idet han slap med højre ben fra nederste trin, fik han et vrid i venstre knæ med så stærke smerter til følge, at han ikke kunne stå på benet. Han oplyste desuden, at der var 43 cm fra jorden til førerhusets nederste trin, og at der utvivlsomt var tale om en nedstigning.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af rammerne for anerkendelse af nedstigningsskader.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og afviste således at anerkende den anmeldte hændelse som et ulykkestilfælde.

Ved ulykkestilfælde i lovens forstand forstås en tilfældig, af den sikredes vilje uafhængig pludselig udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var dokumenteret en pludseligt udefra kommende indvirkning, forstået som en usædvanlig afvigelse i forhold til den måde, som en nedstigning som den beskrevne normalt udføres på som et led i sikredes arbejde. Det indgik i denne vurdering, at sikrede hverken gled, faldt eller snublede.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at nedstigningen foregik som et kontrolleret forløb, hvorunder sikrede havde fat i to håndtag, som han kunne anvende til støtte. Ankestyrelsen vurderede, at sikrede under en nedstigning som den beskrevne havde haft tilstrækkelig mulighed for at tage sine forholdsregler i forhold til underlaget. Det kunne således ikke begrunde anerkendelse, at sikrede som årsag til skaden havde oplyst, at græsset var ujævnt/knoldet, hvilket han ikke havde ventet.

Sikrede fik således den ønskede arbejdsproces i gang, og processen forløb som ønsket, indtil han vred om og fik smerter i knæet. Dette var ikke tilstrækkeligt til anerkendelse som ulykkestilfælde efter loven.