Sagen vedrørte en mor, som havde to sønner på ca. 12 og 8 år, der led af astma bronchiale på basis af påviste allergier. Begge sønner var i konstant behandling med inhalationsmedicin.
Af sagens lægelige oplysninger fremgik det vedrørende den ældste søn, at han havde en svær astma, som havde været til stede i 12 år. Der havde været betydelige astmasymptomer på trods af en ret intensiv astmabehandling. Hvis han ikke fik sin astmamedicin dagligt, ville han være svært handicappet og livstruet.
Vedrørende den yngste søn fremgik det, at han havde haft astma det halve af sit liv. Den medicinske behandling var ret massiv og konstant og klart strengt nødvendig for, at han kunne fungere nogenlunde normalt. Manglende behandling ville være livstruende, og hvis han ikke fik behandling, ville han formentlig have mange svære astmaanfald.
Moderen havde hidtil modtaget hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 28 til sønnernes medicin. I forbindelse med revurdering af sagen meddelte kommunen afslag på fortsat hjælp til merudgifter til medicin. Kommunen fandt ikke, at sønnernes lidelser var af en sådan indgribende karakter, at de tilhørte målgruppen for servicelovens § 28. Baggrunden for denne vurdering var bl.a., at det ikke havde været nødvendigt med indlæggelser, og at lidelserne ved medicinsk behandling kunne holdes i ro. Herudover kunne sønnerne med den givne medicin deltage i fritidsaktiviteter.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at sønnerne ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 28.
Nævnet lagde vægt på, at sønnerne led af astma bronchiale på basis af påviste allergier. Videre blev der lagt vægt på det oplyste om, hvorledes de fungerede i hverdagen, herunder at de kunne føre et rimeligt normalt liv og udøve sport, herunder fodbold og løb.
Nævnet fandt således ikke, at sønnerne havde en indgribende kronisk eller langvarig lidelse i servicelovens § 28's forstand.
I klagen til Ankestyrelsen, som var indgivet af en socialkonsulent i et forsikringsselskab på moderens vegne, var det bl.a. anført, at sagen var af principiel betydning for så vidt angik spørgsmålet om afgrænsningen af, hvornår en lidelse var langvarig og indgribende i servicelovens § 28's forstand. Ved gennemgang af Ankestyrelsens praksis havde det ikke været muligt at finde afgørelser, som understøttede afslaget på støtte til medicin. Ifølge sønnernes læge var deres sygdom indgribende, og medicinen var livsnødvendig for begge drenge.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt moderen var berettiget til at få dækket merudgifter til medicin til sine sønner, som led af astma og allergi, jf. servicelovens § 28.
