Ankestyrelsens principafgørelse P-21-04

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 17 og § 18

Sagen vedrørte en 47-årig, gift kvinde, der var uddannet sygehjælper. Ansøger kom i 1995 ud for en arbejdsulykke, hvor hun beskadigede venstre knæ. Ansøger blev opereret i knæet gentagne gange uden resultat og havde kroniske smerter i knæet både ved stillesiddende og belastende arbejdsstillinger. Smerterne havde bredt sig til ryg og lænd efter forkert belastning af knæet.

Ansøger var forsøgt arbejdsprøvet på plejehjem i 1996. Fra 1997 til 1998 gik hun på handelsskole med henblik på uddannelse til lægesekretær. Hun opgav på grund af problemer med at sidde, idet knæet hævede og gav smerter.

Ansøger blev herefter arbejdsprøvet på plejecenter i 1998. Derefter var hun på vækst- og afklaringskursus med efterfølgende arbejdsprøvning på en klinik for fysioterapi.

Ansøger blev herefter ansat i fleksjob på plejecentret fra januar 2000, hvor hun arbejdede i terapien 15 timer ugentligt med 2/3 løntilskud. Ansøger blev sygemeldt i december 2002. Efter samråd med sin læge søgte hun pension.

Ansøger blev indkaldt til møde i kommunen den 10. januar 2003. Sagsbehandleren ville forelægge ansøgningen for lægekonsulenten for at få en vurdering af, om sagen var helbredsmæssigt tilstrækkelig belyst. Det blev den 13. januar 2003 vurderet, at ansøger ikke var berettiget til førtidspension på det foreliggende grundlag.

Der blev herefter indhentet 2 speciallægeerklæringer i april 2003 og sagen blev påbegyndt af kommunen den 22. april 2003. Ifølge seneste lægeerklæring fra april 2003 syntes arbejdsevnen yderst ringe.

Der blev udarbejdet ressourceprofil den 9. maj 2003. Ressourceprofilen blev udarbejdet af sagsbehandleren på baggrund af mødet den 10. januar 2003 og på baggrund af tidligere sagsakter.

Ressourceprofilen blev herefter 21. februar 2003 sendt til ansøger for kommentarer. Disse blev herefter indføjet i profilen. Et brev af 9. maj 2003 fra arbejdsgiveren om arbejdsforløbet i fleksjobbet blev imidlertid ikke indarbejdet samt yderligere lægelige oplysninger.

Det fremgik af brev af 9. maj 2003 fra arbejdsgiveren, at ansøger var ansat som medhjælp for beskæftigelsesvejlederen i terapien på plejecentret. Ansøger havde helbredsmæssigt svært ved at klare arbejdet, idet ansøger ikke kunne magte de lange distancer uden efterfølgende blåfarvning af benet, ødemer og smerter.

Plejehjemmet var glad for ansøgers arbejde og prøvede at ændre indholdet i arbejdsopgaverne, hvorefter hun faktisk aldrig kom uden for terapien. Opgaverne blev tilrettelagt således, at hun kunne udføre dem siddende med mulighed for at have benet oppe, dvs. oplæsning, spille diverse spil etc. På trods af kontinuerlige forsøg på at tilpasse arbejdsopgaverne til ansøgers formåen, blev tilstanden i benet værre. Ansøger måtte sygemelde sig 20. februar 2003 og forsøgte efter behandling at genoptage sit arbejde 5. oktober 2002 på nedsat tid. Ansøger måtte dog igen sygemelde sig 3. december 2002.

Det fremgik bl.a. af kommunens lægeskøn, som var indarbejdet i kommunens ressourceprofil, at umiddelbart skønnedes ansøger ikke udfra det foreliggende pensionshabil.

Kommunen traf 19. juni 2003 afgørelse om, at der ikke var ret til førtidspension.

Nævnet tiltrådte den 22. december 2003 kommunens afgørelse med den begrundelse, at der ikke efter seneste sygemelding den 3. december 2002 havde været iværksat yderligere foranstaltninger med henblik på forbedring og fortsat udnyttelse af arbejdsevnen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for overgang til behandling efter reglerne om førtidspension.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse, idet kommunens afgørelse var ugyldig og sagen blev hjemvist til kommunen til ny behandling og afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at der ved sagens behandling i kommunen var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, og at disse fejl havde bevirket, at kommunens afgørelse var ugyldig.

Der blev lagt vægt på, at ansøger ikke havde været indkaldt til møde i kommunen, således at hun i samarbejde med kommunens sagsbehandler fra starten havde haft mulighed for at medvirke til belysning og udarbejdelse af ressourceprofilen, jf. arbejdsevnebekendtgørelsens § 7, stk. 1, stk., 2, nr. 12 og 3 og stk. 3.

Endvidere blev der lagt vægt på, at arbejdsgiverens brev af 9. maj 2003 om arbejdsforløbet og de vanskeligheder, ansøger havde haft helbredsmæssigt, og som var forsøgt afhjulpet ved ændringer i arbejdet, ikke var indarbejdet i ressourceprofilen.

Det var desuden en fejl, at kommunens lægekonsulent havde vurderet pensionsberettigelsen i sin udtalelse til kommunen, idet lægen ikke havde kompetence hertil, men blot skulle medvirke vejledende vedrørende funktionsniveau, behandlingsmuligheder og skånebehov.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at der ikke i forbindelse med ansøgers møde i kommunen den 10. januar 2003 om pensionsansøgningen blev truffet afgørelse om behandling af sagen på det foreliggende grundlag efter § 17, stk. 1, 3. punktum, i lov om social pension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger ikke var tilstrækkelig vejledt om forskellen på behandling efter pensionslovens § 17 og § 18.