Sagen vedrørte en 47-årig kvinde, der var uden erhvervsmæssig uddannelse og som ophørte med at arbejde den 30. juni 2001. Hun henvendte sig i kommunen om pension den 5. september 2001.
Hun led af svækket konstitution, astma, hyppige lændehold, diffuse ledsmerter og overbevægelige led.
Kommunen besluttede i februar 2003 at udsætte stillingtagen til pension, da man ikke fandt sagen tilstrækkeligt belyst til at kunne afklare erhvervsevnen.
Fagforeningen klagede til det sociale nævn, som efterfølgende traf afgørelse om ikke at tilsidesætte kommunens skøn hvorefter kommunen fandt, at beslutning om indstilling til førtidspension måtte bero på resultatet af en opfølgning på operationen foretaget i januar 2003.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at det ikke var afklaret om der i forløbet var opnået forbedring af ansøgerens funktionsniveau. Nævnet fandt således ikke, at der havde været fornødent grundlag for, på det foreliggende at træffe en afgørelse om førtidspension.
Fagforeningen indankede afgørelsen , og fandt det af betydning, at kommunen først afstod fra at indhente oplysninger om undersøgelser og behandlinger hos egen læge, amtshospitalet og hjemmeplejen, men fandt en mere end 3 år gammel lægeattest samt en udtalelse fra en ikke ankerkendt tysk klinik for relevant for derefter at vurdere, at der ikke var det fornødne grundlag for indstilling til førtidspension, før der forelå en opfølgning på en operation, som allerede ved udskrivelsen var uden effekt for vedkommendes daglige funktionsniveau.
Kommunen oplyste den 10. marts 2004 at ansøgeren nu var tilkendt førtidspension efter lov om social pension fra den 1. december 2003. Kommunen havde i den anledning udarbejdet en ressourceprofil i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om kommunens beslutning om at udsætte behandlingen af pensionsspørgsmålet måtte betragtes som en egentlig afgørelse.
