Ankestyrelsens principafgørelse P-25-04

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 17

En 31-årig mand uden uddannelse søgte pension på det foreliggende grundlag.

Efter en arbejdsskade havde han knæ- og rygsmerter.

Hans arbejdsmarkedserfaring bestod i få kortvarige ansættelsesforhold og kommunens forsøg på afklaring af erhvervsvalg og muligheder ved arbejdsprøvning gav sparsomt udbytte på grund af stort fravær.

Han meddelte kommunen, at han ønskede at der blev rejst pensionssag på det foreliggende grundlag, og at han ikke var interesseret i yderligere arbejdsprøvning. Kommunen påbegyndte herefter pensionssag.

I forbindelse med partshøring ved afslutning af ressourceprofilen medbragte ansøger en speciallægeerklæring, der netop var udarbejdet til brug for arbejdsskadesagen.

Kommunen afviste at inddrage erklæringen med henvisning til, at afgørelsen skulle træffes på det foreliggende grundlag. Kommunen traf afgørelse om afslag på pension.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på pension og begrundede dette med, at der ikke var foretaget nogen revalideringsmæssige foranstaltninger. Nævnet tiltrådte endvidere at speciallægeerklæringen ikke skulle inddrages i pensionsafgørelsen, men at den skulle indgå i den videre behandling af sagen om de revalideringsmæssige foranstaltninger.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for afslag på førtidspension efter § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om at der ikke var ret til pension på det foreliggende grundlag. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at mulighederne for at udvikle arbejdsevnen ved hjælp af revalidering ikke var afprøvet, og at ansøgers deltagelse i arbejdsprøvning havde været så sparsom og kortvarig, at den ikke kunne belyse hans muligheder og skånebehov på arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen bemærkede, at kommune og nævn havde begået en fejl ved at afvise at inddrage den ønskede speciallægeerklæring. Ankestyrelsen lagde vægt på, at erklæringen forelå ved partshøring i forbindelse med afslutning af ressourceprofilen forud for pensionsafgørelsen.

Ved foreliggende dokumentationsgrundlag forstås allerede udarbejdet materiale, som en myndighed er forpligtet til at fremskaffe til brug for sagsbehandlingen. Der blev lagt vægt på, at myndigheden efter de forvaltningsretlige regler er forpligtet til at oplyse en sag tilstrækkeligt til at der kan træffes en korrekt afgørelse, og at borgeren har ret til at medvirke til oplysning af sin sag.

Fejlen medførte ikke ugyldighed, idet der allerede i sagen var adskillige beskrivelser af knæ- og ryglidelsen, og at sagen således ikke var mangelfuldt belyst på det lægelige område. Afgørelsen fra kommune og nævn var truffet med henvisning til den manglende dokumentation for at ansøger ikke kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, og speciallægeerklæringen indeholdt ikke afgørende elementer til brug for denne vurdering.