Ankestyrelsens principafgørelse P-6-04

Lov om social pension - lov nr. 697 af 21. august 2002 - § 17, stk. 1 og § 20

En 29-årig mand der var uddannet plade- og konstruktionssmed, havde senest arbejdet et halvt år i 1999 som taxavognmand.

Han havde tidligere været rask, indtil han i1994 fik en skade i ryggen ved forvridning.

I 1998 fik han foretaget en operation med stivgøring af et led i lænderyggen. Efter operationen forsvandt hans rygsmerter og i et stykke tid havde han et højt aktivitetsniveau, men et år efter klagede han over lave lændesmerter. Røntgenundersøgelse og CT-skanning viste imidlertid normale forhold. Det var ikke muligt at finde en forklaring på hans smerteklager.

Ansøgeren var familiært disponeret for gigtlidelse. Han klagede over smerter i hænderne, specielt ved funktion. Undersøgelse viste imidlertid ikke tegn på gigtsygdom.

Lægeligt blev det i september 2002 udtalt, at ansøgeren havde konstante lændesmerter og fik ondt i ryggen ved tungere husligt arbejde og havearbejde samt efter få kilometers bilkørsel. Han fik ondt i i hænderne, når han skrællede kartofler, men kunne ellers klare lettere huslige funktioner. Lægen vurderede, at han ikke længere ville kunne klare sit tidligere arbejde. Behandlingsmulighederne blev anset for udtømte.

Ansøgeren havde modtaget kontanthjælp siden maj 2001 og han var fritaget for aktivering på grund af sine rygklager. I august 2001 begyndte han på et 17 ugers edb-kursus, men forløbet blev afbrudt, fordi han skulle på genoptræningsophold på sygehus.

I december 2002 gav ansøgeren udtryk for, at han var interesseret i revalidering og han blev anset for revalideringsberettiget.

Kommunen udarbejdede en ressourceprofil og vurderede herudfra, at ansøgeren havde faglige ressourcer til at gennemføre revalidering til et ikke fysisk belastende arbejde.

For at afklare hans studieegnethed skulle han begynde forrevalidering med skolestart 6. januar 2003 med undervisning i Hf-enkeltfag. I august 2002 skulle han herefter begynde på en 2-årig uddannelse til produktionsteknolog.

På grund af rygproblemerne bevilgede kommunen en kontorstol til brug i hjemmet i studieperioden, men ansøgeren afhentede den aldrig.

Den 16.1.2003 meddelte ansøgeren kommunen, at han ikke kunne klare det siddende arbejde i skolen og at han var ophørt. Skolen oplyste, at han kun var mødt én dag til undervisning.

Ansøgeren ændrede herefter holdning i forhold til at ønske at komme i arbejde og den 23. januar 2002 bad han kommunen om at tage stilling til, om han var berettiget til førtidspension.

Kommunen besluttede den 26. februar 2003 at påbegynde sag om førtidspension og traf den 28. april 2003 afgørelse om afslag på pension.

Det sociale nævn tiltrådte den 17. september 2003 denne afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgerens erhvervsevne ikke var nedsat i et omfang der udelukker ansættelse i et fleksjob. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren var blevet anset for berettiget til revalidering og at en enkelt dags fremmøde i skolen ikke kunne vise om han ville være i stand til at klare et undervisningsforløb. Nævnet bemærkede, at selv om ansøgerens helbredstilstand blev anset for stationær, udelukkede dette ikke i sig selv, at der kunne iværksættes revalidering.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om ansøgeren opfyldte betingelserne for ret til førtidspension efter reglerne for bevilling af førtidspension til personer der havde søgt efter 1. januar 2003, jf. lov om social pension nr. 697 af 21. august 2002.

Ansøgeren opfyldte på det foreliggende dokumentationsgrundlag ikke betingelserne for at få tilkendt førtidspension.

Retten til pension skulle alene vurderes på grundlag af de oplysninger der forelå på det

tidspunkt, hvor kommunalforvaltningen traf afgørelse om at påbegynde sag om pension

til ansøgeren, på baggrund af dennes eget ønske herom.

Det var en betingelse for at få ret til førtidspension, at arbejdsevnen varigt var nedsat og at nedsættelsen havde et sådant omfang, at det ikke ville være muligt at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Vurderingen af arbejdsevnen blev foretaget på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer (en såkaldt ressourceprofil), sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete arbejdsfunktioner, som borgeren kunne varetage på arbejdsmarkedet.

Kommunalbestyrelsen traf beslutning om hvornår der forelå tilstrækkelig dokumentation for at alle muligheder for at forbedre erhvervsevnen var søgt udnyttet, uden at der kunne peges på andre muligheder for forsørgelse, end førtidspension.

Borgeren kunne på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet af sin sags behandling bede kommunalbestyrelsen om alene at tage stilling til, om der var ret til førtidspension. En sådan anmodning betød, at der straks skulle træffes beslutning om, at sagen overgik til behandling med henblik på at tage stilling til, om der var ret til førtidspension.

Vurderingen af arbejdsevnen ville, ved en sådan anmodning, alene ske på grundlag af de oplysninger, der forelå ved anmodningen.

Der var derfor ikke grundlag for at pålægge kommunen at indhente yderligere oplysninger før afgørelsen.

Ankestyrelsen skønnede, at ansøgeren på det foreløbige grundlag, som forelå ved kommunens afgørelse af 28. april 2003, ikke opfyldte betingelserne for at få førtidspension.

I vurderingen indgik blandt andet, at han var fundet berettiget til revalidering til en 2-årig uddannelse til produktionsteknolog.

Der blev lagt vægt på, at det ikke kunne bedømmes om han ville have mulighed for at gennemføre et revalideringsforløb, alene efter én dags fremmøde til forrevalidering.

Det blev også lagt til grund, at der helbredsmæssigt var tale om følger der tilsagde skånehensyn i forhold til fysisk belastende arbejde, efter der var foretaget en stivgøringsoperation af et hvirvelmellemrum i lænderyggen. Der var ikke påvist andre helbredsgener som kunne have betydning for hans fysiske arbejdsevne.

Ankestyrelsen vurderede, at ansøgerens samlede helbredstilstand, sådan som den var beskrevet i de foreliggende oplysninger, ikke burde udelukke, at han ville kunne blive selvforsørgende ved et arbejde i et fleksjob.