Ankestyrelsens principafgørelse P-28-04

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 16 og § 20, stk. 2

Sagen vedrørte en 55-årig uddannet typograf, der i 30 år havde arbejdet på den samme arbejdsplads. Han opsagde arbejdet på grund af tiltagende smerter i ryggen og det ene ben, navnlig efter en arbejdsskade i 1997. Der blev udbetalt sygedagpenge fra maj 2001.

Et forrevalideringsforløb på en revalideringsinstitution i efteråret 2002 mundede ud i, at det skulle drøftes i kommunen, om der kunne rejses sag om førtidspension.

Efter udarbejdelse af en ressourceprofil traf kommunen afgørelse om, at ansøgeren ville være berettiget til et fleksjob fra den 1. juli 2003.

Kommunen lagde til grund, at arbejdsevnen ansås for nedsat med omkring 2/3. Ved visitationen til fleksjob lagde kommunen vægt på, at det ikke kunne udelukkes, at ansøgeren kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på særlige vilkår. Kommunen henviste til, at arbejdsprøvningen havde vist, at han havde en god instruktionsforståelse, godt håndelag og overblik, og havde stor ansvarlighed i forhold til opgaverne.

Ansøgeren var ikke tilfreds med visitationen til fleksjob og ønskede sagen behandlet efter reglerne om førtidspension, jf. pensionslovens § 17, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Kommunen gav afslag på pension med den begrundelse, at ansøgeren efter kommunens vurdering havde en arbejdsevne, som ville sætte ham i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Ved bedømmelsen af arbejdsevnen tog kommune hensyn til de helbredsmæssige oplysninger og mulighederne for behandling, revalidering og fleksjob.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på de helbredsmæssige oplysninger i sagen, hvoraf det fremgik, at røntgenundersøgelser havde vist forandringer i lænderyggen, der var forenelige med en svær arthrose på venstre side, som nu havde medført vedvarende og tiltagende smerter i lænden uden udsigt til bedring.

Nævnet var enig med kommunen i, at det ikke ud fra de beskrevne helbredsmæssige klager samt resultatet af arbejdsprøvningen kunne anses for udelukket, at ansøgeren kunne blive selvforsørgende gennem et fleksjob, hvor der blev taget de nødvendige skånehensyn.

I klagen henviste ansøgeren til sine væsentlige helbredsklager i form af smerter i venstre side af ryggen og ned i benet, som medførte både lammelse af benet samt stærke smerter, og som betød, at han selv efter mindre anstrengelser måtte lægge sig resten af dagen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af forholdet mellem fleksjob og de nye regler om førtidspension.

Ansøgeren havde ikke ret til førtidspension, jf. pensionslovens § 16 og § 20, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt, at det ikke var tilstrækkelig dokumenteret, at arbejdsevnen varigt var nedsat i et sådant omfang, at ansøgeren uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke ville være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. § 16, stk. 2, i lov om social pension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde fundet ham berettiget til fleksjob, og at der ikke var dokumentation for, at han ikke ville kunne klare et sådant.

Der blev endvidere lagt vægt på, at kommunens lægekonsulent havde anbefalet, at der blev indhentet erklæring fra en smerteklinik vedrørende mulighederne for en bedre smertebehandling.

Endelig blev der lagt vægt på, at en psykolog på revalideringscentret havde anbefalet psykologisk samtalebehandling med henblik på bearbejdelse af ansøgerens personlige tabsoplevelser.

Ankestyrelsen fandt derfor, at der var mulighed for behandling, som kunne gøre ansøgeren i stand til at påtage sig et fleksjob, som kommunen havde fundet ham berettiget til.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne begrundelse nævnets afgørelse.