Ankestyrelsens principafgørelse U-13-04

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 31, § 32, stk. 1, § 32, stk. 2 og § 41, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 1003690-04

Sikrede var den 25. august 1999 udsat for et færdselsuheld. Følgerne af ulykkestilfældet blev den 3. november 2003 af Ankestyrelsen fastsat til varigt mén på 18 procent. Der blev ved denne afgørelse lagt vægt på, at sikrede havde et middelsvært (moderat) postkommotionelt syndrom og lette daglige symptomer som følge af nakke distorsion.

Sikrede blev ansat i firmaet 1. august 1998 og var sygemeldt 6 uger i 1999, herefter halvtidssygemeldt en periode, hvorefter han forsøgte at arbejde på fuld tid frem til juni 2000, hvor han blev fritstillet. Sikrede blev sygemeldt pr. 1. december 2000 og siden forsøgt arbejdsprøvet og havde været tilknyttet Hjerneskaderådgivningen.

Arbejdsskadestyrelsen havde fastsat årslønnen til 297.000 kr. på grundlag af sikredes indtjening i 1998 og 1999. Årslønnen blev beregnet som 4/12 af indtjeningen i 1998 og 8/12 af indtjeningen i 1999.

Sikrede fik med virkning fra den 1. oktober 2002 tilkendt mellemste førtidspension.

Erstatning for tab af erhvervsevne skulle beregnes på grundlag af en årsløn på 322.000 kr., som var den maksimale årsløn for perioden 1. januar 1999 til 31. december 1999.

Ankestyrelsen vurderede, at lovens hovedregel for fastsættelse af årsløn beregnet på baggrund af indtægten 12 måneder forud for skaden skulle anvendes i sikredes sag.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede var blevet ansat i firmaet den 1. august 1998, altså mere end 1 år forud for skaden.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at sikredes advokat i brev af 21. oktober 2003 havde fremsendt ansættelseskontrakt samt lønsedler for perioden august 1998 til oktober 2000.

Ankestyrelsen fandt på baggrund af disse oplysninger, at sikredes indtjening i året forud for skaden kunne opgøres til 369.000 kr.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 1004496-04

Det fremgår af sagen, at sikrede kom til skade med skulderen den 7. oktober 1995. Han genoptog slagteriarbejde på fuld tid efter ca. 3 måneders sygemelding, men der skete refraktur af bruddet efter ca. 1/2 år. Efter 3-4 måneders sygemelding genoptog han atter arbejdet. Han arbejdede herefter i ca. 4 år, inden han måtte opgive at arbejde som slagteriarbejder på grund af skuldersmerter.

Han blev opsagt pr. 1. maj 2001 og overgik til sygedagpenge, indtil han startede som buschauffør på fuld tid primo 2003. Som buschauffør kunne han bedre skåne sin skulder.

Arbejdsskadestyrelsen havde lagt vægt på oplysninger fra sikredes tidligere arbejdsgiver. Arbejdsgiveren havde oplyst, at sikrede kunne have tjent 388.396 kr., hvis skaden ikke var sket. Det var 88.000 kr. mere end den opregulerede årsløn.

Arbejdsskadestyrelsen havde på baggrund af arbejdsgivers oplysninger fastsat erhvervsevnetabet til 45 procent og en årsløn på 229.000 kr.

Om årsløn:

Ankestyrelsen hjemviste sagen til ny behandling og afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at sikredes årsløn ikke var korrekt udregnet.

Det fremgik af skatteoplysningerne, at sikrede i såvel 1994 som i 1995 i perioder havde modtaget dagpenge. Disse dagpengeudbetalinger indgik ikke i Arbejdsskadestyrelsens beregning af årslønnen.

Ankestyrelsen anmodede Arbejdsskadestyrelsen om at tage stilling til, om sikredes årsløn skulle beregnes på baggrund af hans faktiske indkomst, det vil sige lønindtægt plus dagpenge, eller hvorvidt årslønnen skulle beregnes på baggrund af, hvad sikrede kunne have tjent, såfremt han ikke havde haft perioder, hvor han modtog dagpenge.

Ankestyrelsen anmodede samtidig Arbejdsskadestyrelsen om at begrunde den valgte metode for beregning af årsløn.

Om tab af erhvervsevne:

Ankestyrelsen hjemviste sagen til ny behandling og afgørelse.

Ankestyrelsen fandt ikke sagen godt nok oplyst til, at der kunne træffes afgørelse om sikredes erstatning for tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen vurderede, at oplysningerne fra sikredes tidligere arbejdsgiver ikke udgjorde et tilstrækkeligt sikkert grundlag til at fastsatte et fremtidigt erhvervsevnetab.

Ankestyrelsen anmodede samtidig Arbejdsskadestyrelsen om at indhente nærmere dokumentation, som kunne understøtte arbejdsgivers lønangivelser i spørgeskemaet af 13. november 2003.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 1011127-03

Det fremgik af sagen, at sikrede på skadestidspunktet var ansat på en et-årig kontrakt. Ved ulykkestilfældet den 16. oktober 2001 fik han elektrisk stød. Arbejdsskadestyrelsen tilkendte en méngodtgørelse på 15 procent, idet sikrede havde fået en nerveskade med funktionstab i begge arme i let/middelsvær grad og en tilstand sammenlignelig med "hvide fingre".

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte årslønnen til 345.000 kroner, som er den maksimale årsløn for skader indtrådt mellem 1. januar og 31. december 2001. Den faktiske indtjening på skadestidspunktet var ca. 384.000 kroner. I juni 2002 overgik sikrede til arbejde hos en anden arbejdsgiver, hvor han tjente ca. 333.000 kroner årligt.

På baggrund af en teknisk opregulering af sikredes indtjening på skadestidspunktet vurderede Arbejdsskadestyrelsen, at han havde haft en lønnedgang på 20 procent.

Sikredes tidligere arbejdsgiver oplyste under sagens behandling, at arbejdsforholdet ikke ønskedes fortsat, medmindre lønnen blev væsentligt nedsat. Sikredes forbund oplyste i forbindelse med klagen, at sikredes fremtidige indtjeningsmuligheder ville have været betydeligt højere end den opregulerede årsløn hvis skaden ikke var sket. Der var således ikke overensstemmelse mellem sikrede og sikredes tidligere arbejdsgivers oplysninger om hans indtjeningsmuligheder, hvis skaden ikke var sket.

I forbindelse med sagens behandling i Ankestyrelsen fremkom der yderligere oplysninger i form af et udkast til ansættelseskontrakt hos sikredes tidligere arbejdsgiver. Af dette fremgik det, at sikrede for perioden 1. januar til 31. december 2002 var blevet tilbudt en et-årig ansættelse til 28.000 kroner månedligt svarende til 336.000 kroner årligt.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og fastsatte tab af erhvervsevne til under 15 procent.

Ankestyrelsen fandt det ikke dokumenteret, at sikredes fremtidige indtjeningsmuligheder hvis skaden ikke var sket, ville svare til mere end en 37 timers ansættelse. Ankestyrelsen lagde oplysninger fra sikredes tidligere arbejdsgiver om sikredes indtjeningsmuligheder til grund, hvorefter sikrede, hvis skaden ikke var sket, kunne have tjent ca. 336.000 kroner.

Ankestyrelsen fandt anledning til at bemærke, at anvendelse af en opreguleret årsløn i forbindelse med fastsættelsen af et tab af erhvervsevne ikke bør ske i de tilfælde, hvor det er muligt at skaffe oplysninger om den fremtidige indtægt fra arbejdsgiver, forbund eller andre.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 1003011-04

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte den 23. juli 2003 et ulykkestilfælde, hvor sikrede fik et kompliceret skinnebensbrud.

I skemaoplysning af 15. januar 2004 oplyste sikrede om sine helbreds- og erhvervsmæssige forhold og anførte bl.a., at han arbejdede delvist, og at han ikke kunne gå lange ture og dyrke sport.

Arbejdsskadestyrelsen traf herefter afgørelse om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne den 22. januar 2004.

Den 15. februar 2004 ankede sikrede denne afgørelse.

I klagen anførte sikrede, at Arbejdsskadestyrelsen alene har truffet afgørelse ud fra hans svar på spørgeskemaet, og at han ikke forstod, hvad Arbejdsskadestyrelsen byggede sin afgørelse på. Sikrede anførte bl.a., at han havde genoptaget sit arbejde, men slet ikke i samme omfang som før, idet han bl.a. ikke kunne føre tankvognstransporter, hvor der var meget fysisk arbejde.

Den 20. februar 2004 modtog Arbejdsskadestyrelsen lægeerklæring II, hvor sikredes læge svarede benægtende på spørgsmålet om sikrede var arbejdsdygtig i samme grad og samme omfang som før skaden.

Den 2. marts 2004 modtoger Arbejdsskadestyrelsen sikredes skemaoplysninger. På spørgsmålet "Er lønnen påvirket af skade" svarede sikrede "Ja, da det ikke mere er konstant, men svingende bruttoløn alt efter hvad jeg kan udføre. "

Arbejdsskadestyrelsen anførte i oversendelsen den15. marts 2004 til Ankestyrelsen, at klagen ikke var omfattet af genvurderingspligten, idet der var tale om en klage over det af styrelsen udøvede skøn.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til ny behandling og afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var truffet på et mangelfuldt grundlag. Ankestyrelsen vurderede, at sikredes helbreds- og erhvervsmæssige forhold ikke var afklaret i et sådant omfang, at der var grundlag for at træffe afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne den 22. januar 2004.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at Arbejdsskadestyrelsen havde truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne på grundlag af anmeldelsen, lægeerklæring I og sikredes skemaoplysninger af 15. januar 2004. På afgørelsestidspunktet var der ikke truffet afgørelse om godtgørelse for varigt mén, da der ikke forelå helbredsmæssig afklaring af de varige følger af arbejdsskaden.

Ankestyrelsen bemærkede samtidig, at Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med genvurderingen af 15. marts 2004 burde have forholdt sig til de nye oplysninger i sagen.