Sagen vedrørte en 40-årig, gift mand, der blev uddannet til bager i 1983 og siden havde arbejdet som sådan. Han blev 11. oktober 1999 ramt af en højresidig hjerneblødning.
Ansøgeren var efter optræning ikke i stand til at vende tilbage til sit tidligere erhverv som bager. Han ville gerne inden for social- og sundhedssektoren og startede i arbejdsprøvning som pædagogmedhjælper i foråret 2000. Da denne forløb godt, blev han bevilget forrevalidering med henblik på pædagoguddannelsen.
Efter start på VUC i januar 2001 viste det sig, at ansøger trods stabilitet og flid havde store problemer med undervisningen. I juni 2001 blev det vurderet på VUC, at ansøger ikke ville være i stand til at klare pædagogstudiet. Efter eget ønske blev ansøger alligevel optaget på pædagoguddannelsen fra september 2001. Der blev bevilget revalideringsydelse fra 1. september 2001.
Ansøger bestod imidlertid ikke årsprøven i juni 2002, og studiestedet frarådede ansøger at fortsætte med uddannelsen til pædagog, idet han ikke kunne koble det teoretiske stof til praksis og i det hele taget manglede forståelse for pædagogisk arbejde.
Kommunen standsede revalideringsydelsen den 23. juni 2002 og ansøger blev henvist til kontanthjælp.
På eget initiativ kom ansøger herefter i arbejdsprøvning som bager og chauffør på tidligere arbejdsplads fra 5. august 2002. Det viste sig efter et par måneder, at ansøger kun kunne klare 30 timer ugentligt. Når ansøger arbejdede som bager, var det nødvendigt at holde øje med alt, hvad han lavede.
Der blev indhentet en psykologerklæring til vurdering af, om arbejdsevnen var nedsat i en grad, så han ville have besvær med at fastholde ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det fremgik af denne erklæring, at ansøger vurderedes som oprindelig udmærket begavet, men at han nu havde en række væsentlige kognitive vanskeligheder specielt med hensyn til indlæring og overblik samt metodevalg. Vanskelighederne kunne henføres til følger efter hjerneblødning i 1999. Ansøger kunne næppe gennemføre en teoretisk uddannelse på grund af indlæringsproblemer, og der var yderligere tale om fysiske skånebehov, idet han ikke kunne klare tunge løft og hurtigt blev udtrættet. Der var behov for selektiv arbejdsplacering.
Kommunen traf afgørelse om, at der ikke var ret til revalideringsydelse fra den 23. juni 2002, hvor revalideringsplanen blev afbrudt, da den ikke skønnedes realistisk. Ansøger blev henvist til kontanthjælp.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og fandt, at der ikke var ret til udbetaling af sygedagpenge efter afbrudt revalideringsforløb.
Nævnet havde begrundet afgørelsen med, at nævnet ikke fandt det godtgjort, at revalideringsforløbet blev afbrudt af helbredsmæssige årsager, og at ansøger på tidspunktet for ophør af pædagoguddannelsen var omfattet af dagpengelovens § 5, stk. 1 om fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af forsørgelsesgrundlaget efter en afbrudt revalideringsplan og til supplement af SM D-4-93 og SM D 10-03.
