Ankestyrelsens principafgørelse D-14-04

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 - § 22, stk. 1

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 18 og § 20, stk. 1

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1

Ansøger modtog sygedagpenge på grund af en leverlidelse.

I hospitalsoplysninger fra september 2002 blev det vurderet, at der var tale om en forbedret almentilstand, og at der skulle være gode muligheder for, at han kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i et vist omfang. Ansøgers læge vurderede imidlertid, at han var helt uarbejdsdygtig på grund af udtalt træthed. Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen med henblik på at gennemføre arbejdsprøvning, men ansøger var ikke i stand til at deltage.

Kommunen traf afgørelse om, at der ikke var grundlag for at forlænge dagpengeperioden yderligere, og at udbetalingen ville ophøre pr. 10. februar 2003.

Kommunen henviste til, at han ikke var berettiget til at få påbegyndt sag om førtidspension, jf. den sociale pensionslovs § 18. Kommunen vurderede, at sygdommen var kronisk og uden symptomer. Der kunne blive tale om en periodevis opblussen af sygdommen, men det kunne behandles.

Kommunen modtog efterfølgende brev fra Rigshospitalet om, at ansøger den 13. februar 2003 havde været til undersøgelse for sin leversygdom, der i sin natur var jævnt fremadskridende, og at han opfyldte de gængse kriterier for transplantation.

Kommunen genvurderede sagen, men besluttede at fastholde afgørelsen.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om, at han ikke havde ret til at få forlænget dagpengeudbetalingen eller få påbegyndt sag om førtidspension.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at han ikke opfyldte nogen af betingelserne for forlængelse i dagpengelovens § 22, stk. 1 - herunder ikke betingelserne for at få påbegyndt en sag om førtidspension, jf. § 18 i den sociale pensionslov.

Nævnet lagde i forbindelse med afgørelsen om pension vægt på, at arbejdsevnen ikke var afklaret, og at det ikke med sikkerhed kunne vurderes, om arbejdsevnen kunne forbedres. Nævnet vurderede, at foranstaltningerne ikke kunne siges at være udtømte.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af reglerne om brug af ressourceprofil i forbindelse med kommunens vurdering af, om der var grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen i henhold til dagpengelovens § 22, stk. 1, når kommunen bl.a. begrundede afgørelsen med, at der ikke var grundlag for at lade sagen overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse af, om sagen kunne overgå til behandling efter reglerne om førtidspension i den sociale pensionslov. Inden kommunen traf ny afgørelse om spørgsmålet, skulle der udarbejdes en ressourceprofil, jf. § 6 i bekendtgørelsen om social pension.

Kommunen skulle endvidere foretage opfølgning i overensstemmelse med bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 7a.

Kommunen skulle herefter - på baggrund af konklusionen i ressourceprofilen og resultatet af § 7a-opfølgningen - træffe ny afgørelse af, om der var grundlag for yderligere forlængelse af dagpengeudbetalingen fra den 10. februar 2003.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at bekendtgørelsen om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne skulle anvendes i forbindelse med sager om førtidspension, jf. § 6 i Socialministeriets bekendtgørelse om social pension.

Ankestyrelsen vurderede, at dette også gjaldt tilfælde, hvor kommunen traf afgørelse om pension i forbindelse med vurderingen af, om der forelå forlængelsesmulighed efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5.

Da anvendelse af nævnte bekendtgørelse har karakter af en garantiforskrift medfører manglende udarbejdelse af ressourceprofil normalt ugyldighed.

Ankestyrelsen vurderede endvidere, at sagen ikke havde været tilstrækkelig lægeligt oplyst på tidspunktet for kommunens afgørelse om, at der ikke var yderligere mulighed for at forlænge dagpengeperioden, jf. at Rigshospitalet vurderede, at ansøger opfyldte de gængse kriterier for levertransplantation få dage efter, at dagpengeudbetalingen blev standset.

Kommunen skulle derfor indhente yderligere oplysninger om ansøgers helbredsmæssige forhold på afgørelsestidspunktet. På baggrund af disse oplysninger samt den udarbejdede ressourceprofil skulle kommunen vurdere, om det på grund af særlige forhold var helt åbenbart, at ansøgers arbejdsevne ikke kunne forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, således at kommunen burde have ladet sagen overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. SM P-1-82 og SM P-15-97 om praksis for at rejse sag om pension til ansøgere, der afventer transplantation.

Ankestyrelsen henledte kommunens opmærksomhed på muligheden for at beslutte, at en sag skulle genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt, jf. § 20, stk. 1 i den sociale pensionslov, hvis der var tale om en sygdom, der erfaringsmæssigt havde et uforudsigeligt forløb.