Det fremgik af sagen, at kvinden modtog boligstøtte den 1. januar 2002.
Kvinden søgte kommunen om forhøjelse af boligsikringen, da hun fra den 1. juli 2002 overgik til forældreorlov, hvor hun modtog en ydelse på 60 % af dagpengene.
Det fremgik af hendes oplysninger, at hun modtog 7.843 kr. i børnepasningsorlov og 2.679 kr. i særlig supplerende tillæg, i alt 10.522 kr. om måneden.
Kommunen fremsendte den 1. september 2002 meddelelse om boligsikring, hvoraf det fremgik at boligsikringen fremover blev beregnet på baggrund af en husstandsindkomst på 93.912 kr. om året.
Kommunen traf afgørelse om, at boligstøtte for tiden 1. januar 2002 til 31. december 2002 med i alt 3.426 kr. skulle tilbagebetales.
Nævnet stadfæstede kommunes afgørelse om, at kvinden skulle tilbagebetale den boligstøtte på 3.426 kr., som hun havde fået udbetalt for meget i perioden 1. januar til 31. december 2002.
Begrundelsen var, at kvindens slutlignede indkomst for denne periode var 32.655 kr. højere end den forventede indkomst, som boligstøtten var beregnet på grundlag af.
I henhold til boligstøttelovens § 47, stk. 5, jf. § 43, stk. 3 havde ansøgeren som modtog boligstøtte pligt til at oplyse kommunen om alle forhold, der kunne medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.
Kvinden var blandt andet ved boligstøttebreve blevet gjort opmærksom på oplysningspligten og konsekvenserne ved tilsidesættelse heraf.
Det fremgik af boligstøttemeddelelse af 1. september 2002, at boligstøtten for perioden 1. juli - 31. december 2002 var beregnet på grundlag af en årsindkomst på 93.912 kr. Kvinden havde den 26. juni 2002 meddelt kommunen, at hun fra den 1. juli 2002 ville modtage forældreorlovsydelse, som var en ydelse på 60 % af dagpengene. Den 7. august 2002 indsendte kvinden dokumentation for, at hun udover forældreorlovsydelsen også modtog et tillæg. Kvindens indkomst blev i kommunen pr. 1. august 2002 registreret til 7.826 kr. månedligt, i stedet for 10.522 kr. månedligt, som var hendes reelle indkomst på dette tidspunkt. Boligstøtte burde således have været beregnet på grundlag af en opsummeret årsindkomst på 126.264 kr.
Det fremgik af samme boligstøttemeddelelse, at man selv skulle kontrollere, hvorvidt oplysningerne i boligstøttemeddelelsen var korrekte og såfremt det ikke var tilfældet, havde pligt til at underrette kommunen herom.
Såfremt der var sket en administrativ fejl ved støtteberegningen, og støttemodtageren havde modtaget en bevillingsskrivelse, hvoraf hun burde have set, at boligstøtten var fejlagtigt beregnet, f.eks. fordi der var lagt en for høj leje eller for lav indkomst til grund, havde hun således også pligt til at give kommunen meddelelse herom, jf. vejledning om boligstøtte punkt 255.
Nævnet havde i denne forbindelse lagt vægt på, at kvinden - uagtet, at hendes indkomst i støttemeddelelsen af 1. september 2002 var angivet lavere end den forventede indkomst - ikke rettede henvendelse til kommunen herom.
Dermed oppebar kvinden mod bedre vidende boligstøtten med urette, hvilket medførte, at den for meget udbetalte boligstøtte skulle tilbagebetales, jf. boligstøttelovens § 47, stk. 7.
Nævnet havde herudover lagt vægt på, at kvinden i december 2002 fik en (yderligere) indtægtsstigning, således, at hendes reelle indtægt på årsbasis blev på 240.788 kr. Denne indtægtsstigning meddelte hun heller ikke til kommunen. Betingelserne for at kræve boligstøtten tilbage var derfor ligeledes i denne situation opfyldt, jf. boligstøttelovens § 47, stk. 1, stk. 5 og stk. 7.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt et tilfælde, hvor støttemodtageren har givet alle relevante oplysninger til kommunen, men ikke kontrolleret grundlaget for den efterfølgende støttemeddelelse, er omfattet af boligstøttelovens § 47, stk. 4 med den konsekvens, at uberettiget modtagelse af boligstøtte skal vurderes efter
lovens § 47, stk. 7.