Arbejdsgiveren havde ikke ret til refusion af dagpenge i forbindelse med lønmodtagerens sygefravær i perioden fra den 22. august 2003 til den 7. september 2003.
En arbejdsgiver har pligt til at anmelde sygefravær senest 4 uger efter 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge, jf. dagpengebekendtgørelsens § 17, stk. 1.
Arbejdsgiveren kan anmelde lønmodtagerens sygefravær direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift, jf. dagpengebekendtgørelsens § 19, stk. 2.
Hvis arbejdsgiveren ikke har anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf. dagpengebekendtgørelsens § 18, stk. 3, 1. pkt.
Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, jf. dagpengebekendtgørelsens § 18, stk. 4.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren var fraværende på grund af sygdom fra 8. august til den 7. september 2003, og at sygefraværet først var anmeldt til kommunen den 8. september 2003.
Ankestyrelsen fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder der gav grundlag for at dispensere fra overskridelsen af fristen for anmeldelse af refusionskrav.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at arbejdsgiveren kunne have anmeldt lønmodtagerens sygefravær direkte til kommunen uden hendes underskrift.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det fremgår af blanket dp 201 - anmodning om dagpenge ved sygdom samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om dagpengerefusion, at blanketten indgives senest 4 uger efter 1. fraværsdag, når der udbetales løn under sygefraværet.