Ankestyrelsens principafgørelse C-24-04

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 - § 102, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 116, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 52 af 5. marts 1998 om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. (Lov om social service) - pkt. 123-126

Sagen drejer sig om ansøgning om reparation/udskiftning af en lysreguleringskontakt som følge af datterens svære synsnedsættelse.

Familien søgte om hjælp til udskiftning af lysreguleringskontakten, da der kom små stikflammer og røg ud af kontakten.

Kommunen gav afslag på ansøgningen om dækning af udgifter til reparation af lyskontakt efter servicelovens § 102, stk. 1.

Kommunen oplyste, at familien i 1996/97 havde fået bevilget specialbelysning inkl. installering af lysreguleringskontakt bl.a. i datterens værelse og på badeværelse efter bistandslovens § 59 om boligændring på grund af datterens synshandicap. Der var til denne belysning opsat en speciel kontakt. Ved siden af denne sad kontakten til den almindelige belysning, som familien brugte til gøremål, hvor datteren ikke deltog. Den specielle kontakt kunne regulere lysstyrken og var dyrere end en almindelig kontakt. Datteren var nu 9 år gammel.

Afslaget var begrundet med, at der ikke kan ydes hjælp til almindelige reparationer og lignende efter servicelovens § 102, stk. 1 jf. punkt 123 i Socialministeriets vejledning om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. pkt. 123.

Moderen indbragte kommunens afslag på bevilling af hjælp til udskiftning af lysreguleringskontakten for nævnet.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, men med en ændret begrundelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at den ansøgte kontakt efter nævnets opfattelse skulle vurderes som et forbrugsgode efter servicelovens § 98, og ikke som en boligindretning efter servicelovens § 102, stk. 1. Begrundelsen var endvidere, at der ikke var hjemmel til at yde hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder i form af almindelige standardprodukter.

Nævnet lagde vægt på, at selve installeringen af - dvs. ledningsføringen til - den ekstra kontakt efter nævnets opfattelse må betragtes som en boligindretning efter servicelovens § 102, stk. 1. Selve kontakten vurderedes derimod at være et forbrugsgode, og ikke en boligindretning. Nævnet havde ved denne vurdering lagt vægt på, at fjernelse af selve kontakten ville efterlade et mindre hul i muren, der forholdsvis let vil kunne lukkes/udbedres.

Nævnet vurderede, at der ikke kunne ydes hjælp til udskiftning jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 19 sammenholdt med § 18, stk. 1. Nævnet havde i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en standardkontakt med indbygget lysdæmper. Der var således ikke noget specielt ved kontakten, udover at den var ekstra i forhold til de oprindelige kontakter i huset.

I klagen anførte moderen, at faktum var, at havde familien ikke haft datteren, som krævede specialbelysning, så havde familien ikke haft hele dette belysningsarrangement.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kan ydes hjælp til dækning af udgifter til udskiftning/reparation af en tidligere bevilget boligindretning i form af en lyskontakt med lysdæmper. Der blev herunder taget stilling til, hvorvidt sagen skulle vurderes efter servicelovens § 102, stk. 1 om boligindretning eller servicelovens § 98 om forbrugsgoder. Sagen blev antaget som supplement til SM C-14-03

Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne ydes hjælp til reparation/udskiftning af en lysreguleringskontakt efter servicelovens § 102, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt, at bevillingen af lysreguleringskontakten måtte anses som en boligændring efter § 102, stk. 1 (tidligere bistandslovens § 59).

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den omhandlede lysreguleringskontakt var placeret på væggen og ledningerne til kontakten var ført uden på væggen og skjult af en skinne. Der ville derfor være synlige og usædvanlige spor, når lysreguleringskontakten blev fjernet, da der var ledninger der stak ud af væggen - bag ved skinnen.

Der var efter Ankestyrelsens vurdering tale om en integreret del af en mur- og nagelfast installation

Ankestyrelsen havde taget i betragtning, at det anførtes i punkterne 123-126 i Socialministeriets vejledning nr. 52 af 5. marts 1998 om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning, at hjælp til boligindretning omfatter nødvendig hjælp til ændring og indretning af bestående beboelser, ligesom der vil kunne ydes hjælp til opførelse af mindre tilbygninger m.v. Det er ligeledes anført, at der ikke kan ydelse hjælp til boligmæssige foranstaltninger, som alene eller overvejende, har karakter af istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering.

Ankestyrelsen oplyste i forhold til Social Meddelelse SM C-14-03, at de ophængte lysarmaturer ikke var omfattet af servicelovens § 102, stk. 1 om boligindretning. Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at begrebet mur- og nagelfaste genstande i relation til servicelovens § 102 efter Ankestyrelsens vurdering omfattede genstande som f.eks. fastgøres på en særlig måde i mur, loft, vægge eller gulv, eller andre ændringer eller fastgørelse af genstande i en bolig, som hvis de fjernes - f.eks. i forbindelse med en fraflytning - vil efterlade synlige og usædvanlige spor, der ikke var sammenlignelige med sædvanligvis forekommende reparationer i en bolig.

Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse, men med en ændret begrundelse.