Ankestyrelsens principafgørelse D-24-04

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 13, stk. 4, § 13, stk. 5 og § 13, stk. 6

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 10 og § 21

En lønmodtager fødte den 14. februar 2003.

Den 4. april 2003 havde lønmodtageren oplyst til kommunen, at hun ønskede at forlænge barseldagpengeperioden med 14 uger.

Den 10. april 2003 meddelte kommunen, at de opfattede lønmodtagerens anmodning således, at forlængelsen af barselsperioden - med tilsvarende nedsat dagpengeydelse - først skulle træde i kraft efter ophør af lønudbetaling 24 uger efter fødslen. Med en forlængelse på 14 uger ville sidste orlovsdag blive den 26. marts 2004. Dette indebar, at dagpengeydelsen blev beregnet til 1.621 kr. pr. uge fra den 2. august 2003.

Den 30. september 2003 anmodede lønmodtageren kommunen om ændring af sine orlovsønsker. Hun anmodede om, at de sidste 11 uger af hendes retsbaserede forlængelse af barselsperioden blev udskudt til et senere tidspunkt.

Kommunen meddelte, at lønmodtageren ikke kunne ændre beslutningen om forlængelse af orloven med 14 uger, og at hun ikke kunne udskyde 11 uger til senere afholdelse.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at den retsbaserede forlængelse af barselsperioden i henhold til lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 13, stk. 4, med 14 uger forudsattes afholdt inden barnet fyldte 60 uger. Den resterende orlov kunne derfor ikke udskydes til efter dette tidspunkt.

Nævnet lagde vægt på, at lønmodtageren den 1. august 2003 modtog sidste lønudbetaling fra arbejdsgiveren og herefter modtog nedsatte dagpenge beregnet på grundlag af den anmodede forlængelse af barselsperioden med 14 uger, jf. dagpengebekendtgørelsens § 36 d, stk. 2.

Nævnet var således enig med kommunen i, at forlængelsesperioden måtte anses for påbegyndt ved overgangen til dagpenge den 2. august 2003.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om forældrene kan ændre deres beslutning om at forlænge barselsperioden med 14 uger, jf. dagpengelovens § 13, stk. 4, og i stedet vælge at udskyde en del af 32-ugersperioden, jf. dagpengelovens § 13, stk. 5 og stk. 6, når udbetalingen af de omberegnede dagpenge er begyndt.

Lønmodtageren havde ikke ret til at udskyde en del af 46-ugersperioden med nedsatte dagpenge efter den 14. uge efter fødslen, jf. dagpengelovens § 13, stk. 4.

Efter dagpengelovens § 13, stk. 4, har forældre, der vælger at holde orlov indtil barnet er 60 uger, tilsammen ret til dagpenge i 46 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren havde valgt at forlænge (retsbaseret) 32-ugersperioden med 14 uger.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at den forlængede barseldagpengeperiode skulle afholdes inden barnet blev 60 uger.

Ankestyrelsen lagde ligeledes vægt på, at lønmodtageren fra 2. august 2003 påbegyndte den forlængede barselsdagpengeperiode og havde modtaget nedsatte dagpenge fra dette tidspunkt, jf. dagpengebekendtgørelsens § 36 d, stk. 2.

Ankestyrelsen henviste endvidere til Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 40 af 8. maj 2003 om barselorlov og barseldagpenge, pkt.2.2.4.1. Det fremgik bl.a. heraf, at forældre ikke kunne ændre en beslutning om forlængelse af orloven. Beslutningen kunne dog ændres, hvis den forlængede orlov med nedsatte dagpenge endnu ikke var påbegyndt. Der henvistes endelig til pkt. 2.2.5.1. Hvis en forælder var begyndt på en forlængelse af orloven efter dagpengelovens § 13, stk. 4 (retsbaseret forlængelse), kunne forælderen ikke udskyde orlov fra denne periode, da den forlængede orlov skulle holdes, inden barnet blev 54/60 uger.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.