Kommunen kunne ikke træffe afgørelse om arbejdsprøvning, da der ikke var udarbejdet en ressourceprofil efter arbejdsevnebekendtgørelsen.
Begrundelsen var, at kommunen efter dagpengelovens § 24 skulle foretage opfølgning med henblik på, om der var behov for behandling, optræning, revalidering eller andre former for bistand.
Dagpengeloven indeholder ikke hjemmel til iværksættelse af arbejdsprøvning, jf. SM O-7-99. Hjemmelen hertil findes nu i § 47, stk. 2, i aktivloven, sammenholdt med § 32 i beskæftigelsesloven.
Efter beskæftigelseslovens § 2, nr. 5, er målgruppen defineret som personer, der modtager dagpenge under sygdom eller fødsel, og som, jf. kapitel 6 i aktivloven skal have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne.
Ankestyrelsen fandt, at en beslutning om iværksættelse af arbejdsprøvning i sig selv indebar, at den sygemeldte ansås for omfattet af bestemmelserne om revalidering i aktivlovens kapitel 6. En sådan beslutning medførte dog ikke nødvendigvis, at der senere skulle gives yderligere tilbud om revalidering.
Efter § 11, stk. 2, i arbejdsevnebekendtgørelsen, skal bekendtgørelsen anvendes ved kommunens behandling af sager om revalidering og fleksjob.
Da tilbud om arbejdsprøvning var knyttet til aktivlovens bestemmelser om revalidering, måtte beslutningen om arbejdsprøvning træffes på grundlag af en ressourceprofil.
Da dette ikke var sket, var der tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, som medførte, at kommunens afgørelse var ugyldig, idet der ikke forelå særlig grund til at se bort fra tilsidesættelsen.