En kvinde søgte om at blive ansat til at passe sin tidligere ægtefælle efter reglerne i servicelovens § 103 a om pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i hjemmet.
Kommunen gav afslag på ansøgningen under henvisning til, at der ikke var tale om, at alternativet til pasning i hjemmet var døgnophold uden for hjemmet, eller at plejebehovet svarede til et fuldtidsarbejde. Manden fik hjælp til rengøring fra hjemmeplejen, og der var også behov for hjælp til personlig pleje, tøjvask samt tilberedning af måltider. Kommunen vurderede det samlede omfang af behovet for hjælp til 5 timer og 15 minutter ugentligt samt 1 time og 45 minutter hver anden uge til tøjvask.
Kvinden klagede over kommunens afgørelse, idet hun ikke fandt, at der var lagt vægt på omsorgsopgaver, deltagelse ved lægebesøg mv. samt praktiske og sociale støttefunktioner. Hun henviste til, at formålet med ønsket om ansættelse efter servicelovens § 103 a var, at den tidligere ægtefælle kunne genvinde den bedst mulige fysiske og psykiske sundhedstilstand.
Kommunen fastholdt afslaget under henvisning til, at manden var tilbudt hjælp til psykisk støtte og vejledning i forbindelse med ca. en times daglig personlig bistand, hvilket han havde afslået, da han ønskede at klare sig selv. Han havde heller ikke taget imod kommunens tilbud om indkøbsordning og hjælp til tøjvask. Manden var ikke berettiget til ledsagelse til lægebesøg mv.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse om, at der ikke var ret til hjælp efter servicelovens § 103 a, idet nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af behovet for hjælp.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at mandens behov for pleje og pasning ikke havde et omfang, der svarede til et fuldtidsarbejde, eller at alternativet til pasning i hjemmet var døgnophold uden for hjemmet.
Nævnet lagde vægt på, at manden ifølge kommunens visitationsrapporter i princippet i rimeligt omfang kunne klare sig selv, men at han for tiden på grund af en depression havde behov for støtte/opmuntring til at klare personlig hygiejne, madlavning, indkøb mv. Nævnet henviste til, at behovet for hjælp af kommunen var vurderet til at udgøre ca. en time dagligt i form af støtte og vejledning samt personlig bistand. Der var behov for hjælp til rengøring og tøjvask, og der var tilbudt indkøbsordning.
I klagen til Ankestyrelsen anførte kvinden blandt andet, at den tidligere ægtefælle var deprimeret, og at han ifølge egen læge havde en form for demens, som viste sig ved, at han blot sagde ja eller nej til spørgsmål om egenomsorg.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om manden var omfattet af personkredsen i servicelovens § 103 a.
