En klient var henvist til et revalideringscenter, med henblik på arbejdsprøvning til afklaring af revaliderings- og erhvervsmuligheder/ førtidspension.
Revalideringscentret havde afvist at optage hende på grund af de helbredsmæssige oplysninger, hendes manglende erhvervserfaring, uddannelse og alder samt manglende tro på, at hun ville kunne klare et job.
Hun klagede over amtskommunens revalideringscenters afvisning til det sociale nævn.
Nævnet afviste at behandle sagen under henvisning til, at det lå uden for nævnets kompetence at behandle sager om afgørelser i henhold til § 22 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Amtskommunen klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at det sociale nævn med en sådan afgørelse berøvede den pågældende person sin lovhjemlede klageret, samt at der med den nye lovgivning ikke havde været tilsigtet en forringelse af retssikkerheden.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om det sociale nævn havde kompetence til at behandle afgørelser, der var truffet efter § 22, stk. 4, jf. stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.