Ankestyrelsen traf afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne ansættes til pasning af sin psykisk syge søn efter reglerne i servicelovens § 103 a, stk. 1.
Begrundelsen for afgørelsen var, at Ankestyrelsen efter en konkret vurdering ikke fandt, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet havde en sådan tilknytning til arbejdsmarkedet, at han kunne anses for at være omfattet af personkredsen i servicelovens § 103 a, stk. 1.
Ankestyrelsen lagde ved vurderingen blandt andet vægt på, at det fremgik af oplysningerne fra kommunen, at ansøgeren havde modtaget kontanthjælp siden et kortvarigt beskæftigelsesforhold i 1997, og at han frem til ansøgningen i foråret 2003 om ansættelse efter § 103 a ikke havde deltaget i nogen form for aktiveringsforanstaltninger, bortset fra en 1-dags IT-kompetenceafklaring i 2000.
Hertil kom, at ansøgeren i forbindelse med en aktiveringssamtale i efteråret 2003 over for kommunen havde givet udtryk for, at han ikke kunne overkomme en aktivering.
Det var således Ankestyrelsens opfattelse, at en kontanthjælpsmodtager efter en konkret vurdering vil kunne anses for at havde en sådan tilknytning til arbejdsmarkedet, at han vil kunne ansættes efter § 103 a, stk. 1. Dette forudsætter imidlertid, at kontanthjælpsmodtageren aktivt udnytter sine arbejdsmuligheder, herunder deltager i aktiveringsforanstaltninger med videre.
Ankestyrelsen havde også taget forarbejderne til servicelovens § 103 a i betragtning (Lovforslag nr. L 128 fra folketingsåret 2001-02). Det fremgik heraf blandt andet, at formålet med forslaget er at give bedre muligheder for at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan varetage pasnings- og omsorgsopgaver over for nærtstående, samtidig med de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Forslaget omfatter ligeledes arbejdsledige og selvstændige erhvervsdrivende.
