Den 25. august 2003 søgte en ansøger om støtte til revalidering til pædagog med den begrundelse, at hun siden oktober 2002 havde lidt af en kronisk tarmsygdom.
Kommunen afslog ansøgning om revalidering til pædagog med den begrundelse, at der for øjeblikket var ledighed på området, og jf. arbejdsmarkedsprognosen var der ikke mangel på pædagoger de kommende år.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at en revalideringsplan til pædagog var realistisk.
Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde taget sproglig studentereksamen i sommeren 2001, og at hun led af en kronisk inflammatorisk tarmsygdom - formentlig colitis ulcerosa - som krævede vedvarende behandling med binyrebarkhormon.
Nævnet lagde endvidere vægt på lægelige oplysninger om, at pædagoguddannelsen syntes at være velvalgt, og at ansøgeren var optaget på pædagoguddannelsen i sommeren 2003.
Nævnet lagde herudover vægt på kommunens vurdering af, at arbejdet som pædagog godt kunne forenes med ansøgerens lidelse.
Nævnet lagde endvidere vægt på vigtigheden af, at revalidenden deltog aktivt i hele revalideringsforløbet, herunder ved udarbejdelse af jobplanen. Nævnet havde derfor på baggrund af et konkret socialfagligt skøn fundet, at en jobplan til uddannelse til pædagog var realistisk også med hensyn til en erhvervsmæssig placering og selvforsørgelse efter endt uddannelse.
Nævnet fandt i øvrigt, at en (forventet) stor arbejdsløshed indenfor pædagogområdet ikke i sig selv kunne begrunde afslag på den ønskede uddannelse. Nævnet havde herved lagt vægt på, at uddannelsen i sig selv var kompetencegivende, og at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages, at arbejdsløsheden indenfor fagområdet var af samme størrelsesorden efter 3 år.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at det var kommunens opfattelse, at bestemmelsen i § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skulle anvendes, når revalidenden havde fået vurderet sin arbejdsevne og skulle have et konkret tilbud. I denne sammenhæng var der en forudsætning om, at arbejdsmarkedets behov indgik i vurderingen. Tilbud gives således med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse, jf. lovens § 22, stk. 3. Og hvis det konkrete tilbud var målrettet et område, hvor der ikke var udsigt til beskæftigelse, måtte det være i overensstemmelse med loven at afslå med henvisning hertil.
Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af praksis vedrørende hensynet til arbejdsmarkedets behov, jf. § 27, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
