Sagen blev hjemvist til kommunen til ny behandling og afgørelse.
Det betød, at kommunens afgørelse ikke længere var gældende. Kommunen skulle træffe en ny afgørelse.
Kommunen skulle indhente yderligere oplysning, der belyste ressourcer og barrierer, således at der forelå en fyldestgørende ressourceprofil, der kunne anvendes som grundlag for en afgørelse.
Ankestyrelsen vurderede, at ressourceprofilen, der lå til grund for afgørelsen, var så mangelfuld, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse efter pensionslovens § 17, stk. 1, 1. punktum og § 18 om, at sagen overgik til behandling efter pensionsreglerne.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at det er en forudsætning for kommunens afgørelse om førtidspension, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Ved kommunens afgørelse må lægges vægt på den samlede beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til de konkrete jobfunktioner, jf. pensionslovens § 19, stk. 1, nr. 1 og 2.
I ressourceprofilen havde sagsbehandleren under konklusionen vurderet, at arbejdsevnen var lig 0, og at det var urealistisk, at han kunne påtage sig et fleksjob eller gennemføre en arbejdsprøvning. Det havde været forsøgt, men måtte stoppes grundet den dårligere helbredstilstand.
Sagsbehandlerens vurdering var efter Ankestyrelsens opfattelse navnlig baseret på ansøgerens egne oplysninger, og der var ikke ved lægeerklæringer eller ved den øvrige dokumentation støtte for, at ansøgeren ikke kunne medvirke i arbejdsprøvning eller fleksjob.
I lægeerklæring af oktober 1999 var oplyst, at ansøgeren ikke kunne magte det arbejde, han havde fået i et busværksted. Ifølge erklæring af september 2000 var helbredet tilsyneladende ikke bedret, og motivationen for at komme i arbejde var lille. Ifølge generel helbredsattest gjorde de forskellige lidelser fra flere organsystemer, at han ikke kunne påtage sig arbejde i hidtidige tungt fysisk arbejde eller i lettere fysisk arbejde. Han havde problemer med at strukturere sin dag derhjemme og måtte have hjælp af samlever.
Ankestyrelsen fandt, at det var en væsentlig mangel ved ressourceprofilen, at sagsbehandleren ikke havde redegjort for baggrunden for ophør på arbejdsmarkedet og ophør med det tidligere fleksjob og arbejdsprøvning samt søgt oplyst motivationen nærmere i dialog med ham. Der manglede herved oplysninger fra de steder, der havde deltaget i arbejde om de opgaver, han havde haft, og hvad det var, han ikke kunne klare og om den nærmere baggrund for ophøret.
Da kommunens afgørelse skal træffes på grundlag af ressourceprofilen, fandt Ankestyrelsen, at kommunen burde have udsat afgørelsen med henblik på, at der blev udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofil, som kunne danne grundlag for afgørelsen.
På grund af det mangelfulde grundlag kunne kommunen ikke træffe afgørelse efter pensionslovens § 17, stk. 1, 1. punktum og § 18 om, hvad der var den rigtige ydelse for ham og derfor blev sagen hjemvist til kommunen til ny behandling og afgørelse.