Ankestyrelsens principafgørelse M-6-05

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 75 af 19. januar 2005 - § 46, stk. 1, § 46, stk. 2, § 46, stk. 3, § 46, stk. 4, § 46, stk. 5, § 46, stk. 6, § 46, stk. 7 og § 46, stk. 8

Kvinden søgte om boligstøtte i 2003 og fremsendte efterfølgende lønsedler for 2003.

Det fremgik af ansøgningsskema om boligstøtte punkt D om husstandsmedlemmernes aktuelle indkomst før skattetræk, at der skulle oplyses løn, feriepenge m.v. efter AM-, SP- og ATP-bidrag samt DIS-indkomst

Kommune traf den 1. maj 2004 afgørelse om, at for meget udbetalt boligstøtte i tiden 1. januar til 30. april 2004 i alt 1.172 kr. blev krævet tilbagebetalt.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagebetaling efter boligstøttelovens § 46.

Kvinden klagede over nævnets afgørelse. Kvinden fremhævede bl.a. at hun fra dag 1 havde opfyldt oplysningspligten og at hun ikke havde mulighed for at kontrollere myndighedens afvigende beregninger, idet myndigheden ikke havde begrundet afgørelserne.

Nævnet oplyste, at nævnet ville genoptage den tidligere afgørelse.

Det sociale nævn tiltrådte på ny kommunens afgørelse, men med en ændret begrundelse.

Nævnet henvist til reglerne om tilbagebetaling af fejlagtigt udbetalte ydelser (condictio indebiti).

Nævnet begrundede afgørelsen med, at betingelserne for at kræve beløbet tilbagebetalt efter dansk rets almindelige formueretlige regler om tilbagebetaling af fejlagtigt udbetalt ydelser (condictio indebiti) var opfyldt.

Nævnet lagde vægt på, at kvinden allerede på udbetalingstidspunkterne vidste eller burde vide, at den udbetaling af boligstøtte, som hun modtog pr. 1. januar og februar samt boligydelsen pr. 1. marts og april 2004, var beregnet på et for lavt grundlag.

Der var henset til, at der ved beregningen for disse fire måneder var brugt og oplyst en årlig indkomst på 194.605 kr. i stedet for 214.116 kr.

Der blev endvidere lagt vægt på, at boligstøtten var et særligt tilskud til høje boligudgifter og dermed ikke kunne sidestilles med pension, understøttelse og underholdsbidrag, der var ydelser som alene var bestemt til almindelige leveomkostninger.

Kvinden klagede over nævnets afgørelse.

Der blev redegjort for henvendelser til kommunen og kommunens sagsbehandling. Kvinden fandt ikke, at der skulle ske tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring.

Kvinden havde ved telefonisk henvendelse til Ankestyrelsen redegjort for sagen, herunder, at hun havde afgivet korrekte oplysninger til kommunen, der ikke lagde vægt på disse oplysninger.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af det retlige grundlag for at kræve

tilbagebetaling, når der var foretaget omberegning efter boligstøttelovens § 46.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke kunne kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte for perioden 1. januar til 30. april 2004.

Begrundelsen for afgørelsen var, at Ankestyrelsen ikke fandt, at der var hjemmel i boligstøtteloven til tilbagesøgning på grund af fejludbetaling.

Endvidere var begrundelsen, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter obligationsrettens ulovbestemte regler om tilbagesøgning (condictio indebiti) ikke var opfyldt, da kvinden ikke kunne antages at være i ond tro.

Efter reglerne om condictio indebiti skal følgende to betingelser være opfyldte, for at et fejlagtigt modtaget beløb kan kræves tilbage.

Betingelserne er, at modtageren af beløbet indså eller burde have indset, at der forelå en fejl. Hvis modtagen har været i god tro, vil tilbagesøgning normalt ikke kunne ske.

Endvidere må ydelsen ikke være bestemt til almindelige leveomkostninger såsom pension, understøttelse og underholdsbidrag.

Ankestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at kvinden burde have indset, at boligstøtten blev beregnet på baggrund af en for lavt beregnet husstandsindkomst.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke fremgik af kommunens meddelelse om boligstøtte pr. 1. februar 2004, hvordan kommunen havde beregnet husstandsindkomsten til 194.605 kr.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden i 2003 fremsendte lønsedler til kommunen, hvoraf det bl.a. fremgik, at kvinden havde modtaget løn, sygedagpenge samt godtgørelse for feriefridage.

Ankestyrelsen havde ligeledes lagt vægt på, at kvinden i april 2004 fremsendte lønsedler for 2004, hvoraf det fremgik, at hun i perioden fra 2003 til marts 2004 havde haft en noget svingende arbejdsindtægt beløbende sig fra 7.274 kr. til ca. 8.224 kr. hver 14 dag. Herudover modtog kvinden også løn under sygdom og godtgørelse for feriefridage.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det fremgik af kommunens interne beregning af husstandsindkomsten, at kommunen havde taget udgangspunkt i kvindens arbejdsindtægt, men havde undladt at medregne indtægt for afholdte feriefridage og løn under sygdom, der også var skattepligtig indkomst.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.