Ankestyrelsens principafgørelse C-17-05

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 97, stk. 2

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 112, stk. 1 og § 112, stk. 6

Ansøger havde på grund af en medfødt øjenlidelse fået bevilget kontaktlinser og reservebriller til afstandsbrug samt filterbriller.

Imidlertid havde amtskommunen afslået at yde hjælp til læsestyrkebriller (den progressive brille, der bæres uden på linserne).

Amtskommunen begrundede afgørelsen med, at der ikke kunne bevilges hjælp til flerstyrkeglassene (den progressive brille), fordi der var tale om en ren optisk indikation.

Amtet påpegede, at brillerne heller ikke var omfattet af punkt 8 i bilag 2 til dagældende bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2003 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, da styrkeniveauet ikke var ret stort.

Det Sociale Nævn stadfæstede amtskommunens afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke kunne ydes støtte til afhjælpning af behov, der alene skyldtes en optisk synsfejl.

Nævnet lagde vægt på, at Statens Øjenklinik vejledende havde udtalt, at der ikke var indvendinger mod en fortolkning af reglerne, der førte til dette resultat.

Nævnet havde været opmærksom på, at ansøger havde anført, at hans øjenlidelse burde vurderes i sin helhed og ikke burde opdeles i forskellige lidelser, der særskilt skulle afhjælpes.

I klagen fra ansøger blev det bl.a. anført, at behovet skyldtes en flerhed af øjenlidelser, herunder en optisk synsfejl. Det blev videre anført, at behovet for en flerstyrkebrille til at bære uden på kontaktlinserne opstod, fordi hans øjenlidelser ikke kunne afhjælpes optimalt med briller eller linser alene. Briller/linser med en styrke var uanvendelige, og en flerstyrkebrille (uden linser) gav en for snæver synsvinkel til, at den var anvendelig som andet end erstatningsbrille.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der ved bedømmelsen af behovet for optiske synshjælpemidler skulle anlægges en helhedsvurdering, eller om behovet for flerstyrkeglas (læsebrille) skulle vurderes særskilt, ud fra hvordan ansøger fremstod med de allerede bevilgede synshjælpemidler.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til hjælp til flerstyrkeglas (læsebriller) på grund af hans astigmatisme (bygningsfejl) og nedsat akkomodation (øjets evne til at fokusere).

Ankestyrelsen lagde til grund, at han havde en varig øjenlidelse, som berettigede ham til synshjælpemidler, som afhjalp den medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelse.

Ankestyrelsen fandt i den forbindelse, at de følger, som kunne tilskrives denne lidelse, var kompenseret gennem de bevilgede kontaktlinser og filterbriller.

For så vidt angik hans behov for flerstyrkeglas (den progressive brille, der skulle bæres uden på linserne) lagde Ankestyrelsen vægt på, at dette behov skyldtes en optisk synsfejl i form af problemer med akkomodation og astigmatisme, som ikke kunne anses for at være et led i hans varige øjenlidelse.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ikke var tale om en ekstrem bygningsfejl.