Ansøger havde på grund af en medfødt øjenlidelse fået bevilget kontaktlinser og reservebriller til afstandsbrug samt filterbriller.
Imidlertid havde amtskommunen afslået at yde hjælp til læsestyrkebriller (den progressive brille, der bæres uden på linserne).
Amtskommunen begrundede afgørelsen med, at der ikke kunne bevilges hjælp til flerstyrkeglassene (den progressive brille), fordi der var tale om en ren optisk indikation.
Amtet påpegede, at brillerne heller ikke var omfattet af punkt 8 i bilag 2 til dagældende bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2003 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, da styrkeniveauet ikke var ret stort.
Det Sociale Nævn stadfæstede amtskommunens afgørelse.
Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke kunne ydes støtte til afhjælpning af behov, der alene skyldtes en optisk synsfejl.
Nævnet lagde vægt på, at Statens Øjenklinik vejledende havde udtalt, at der ikke var indvendinger mod en fortolkning af reglerne, der førte til dette resultat.
Nævnet havde været opmærksom på, at ansøger havde anført, at hans øjenlidelse burde vurderes i sin helhed og ikke burde opdeles i forskellige lidelser, der særskilt skulle afhjælpes.
I klagen fra ansøger blev det bl.a. anført, at behovet skyldtes en flerhed af øjenlidelser, herunder en optisk synsfejl. Det blev videre anført, at behovet for en flerstyrkebrille til at bære uden på kontaktlinserne opstod, fordi hans øjenlidelser ikke kunne afhjælpes optimalt med briller eller linser alene. Briller/linser med en styrke var uanvendelige, og en flerstyrkebrille (uden linser) gav en for snæver synsvinkel til, at den var anvendelig som andet end erstatningsbrille.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der ved bedømmelsen af behovet for optiske synshjælpemidler skulle anlægges en helhedsvurdering, eller om behovet for flerstyrkeglas (læsebrille) skulle vurderes særskilt, ud fra hvordan ansøger fremstod med de allerede bevilgede synshjælpemidler.