Ankestyrelsens principafgørelse U-15-05

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 17

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - Ændret ved Højesterets dom U. 2010.467H

Det fremgik af sagen, at sikrede var 29 år og kom til skade men sin ryg i oktober 1999. Han var umiddelbart efter arbejdsskaden sygemeldt og blev senere opsagt fra sit arbejde som montør på grund af for meget sygefravær. Han påbegyndte herefter et fuldtidsarbejde som tømmerarbejdsmand i 2000 med tagreperationer og halbyggeri, og fra 2000 - 2001 arbejdede han som murerarbejdsmand med betonarbejde, maskinfører, forskalling og forefaldende opgaver. Fra 2001 - 2003 arbejdede han som elmontør med kabelarbejde, nybyggeri, fabrik og montage. Skadelidte blev sygemeldt igen den 24. marts 2003 på grund af rygsmerter.

Skadelidtes varige mén blev vurderet til 12 procent.

Efterfølgende fulgte sikrede på eget initiativ et kursus og kom efter dette i arbejdsprøvning ved N, hvor skadelidte startede i september 2003 på et opholdsted/aktiveringsprojekt for unge mennesker. I 2004 blev skadelidte godkendt som revalidend af V kommune og sendt til yderligere afklaring på J. Her blev der etableret en virksomhedspraktik på en kro fra maj - november 2004, hvorefter skadelidte blev tilbudt ansættelse i fleksjob.

Sikrede overgik til fleksjob 1. januar 2005, hvor han arbejdede 16 timer om ugen som handymand med følgende arbejdsopgaver: udvendig og indvendig vedligeholdelse herunder beskæring af buske og træer og udførelsen af mindre reparationer samt at køre i byen for at hente varer.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte erhvervsevnetabet til 35 procent. Afgørelsen blev klaget til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af størrelsen af erstatning for tab af erhvervsevne for personer i fleksjob.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdskadestyrelsens afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne på 35 procent.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede arbejdede 16 timer om ugen i sit fleksjob, som ikke var overensstemmende med skadelidtes skånebehov over for rygbelastende arbejde. Skadelidtes indtægt, hvis han ikke var kommet til skade, blev fastsat til 238.000 kr. (2005).

Desuden fremgik det af sikredes ressourceprofil, at det var meget vigtigt, at sikrede var motiveret for de tiltag, der blev sat i gang, da motivationen havde vist sig afgørende for de resultater, som blev opnået. Ankestyrelsen fandt på den baggrund, at sikrede ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2

Sagen angik en 28-årig mand, der i oktober 2001 var udsat for en stærkstrømsulykke, hvor han fik 380 volt igennem sig og herved pådrog sig en varig nakkeskade. Sikrede var på skadestidspunktet ansat som slagteriarbejder.

Sikrede blev tilkendt godtgørelse for varigt mén for nakkeskaden svarende til 10 procent.

Med virkning fra den 15. marts 2004 blev sikrede bevilliget et fleksjob som servicemedarbejder ved en handelsskole.

Sikrede forsøgte i 1/2 år efter arbejdsskadens indtræden at fortsætte det hidtidige arbejde, hvilket han måtte opgive trods kollegaernes skånehensyn. Sikrede lod sig sygemelde. Han deltog herefter i et kursusforløb med henblik på reetablering på arbejdsmarkedet, var i praktik hos en slagterafdeling i et supermarked og indgik også i et revalideringsforløb på den hidtidige arbejdsplads med en arbejdstid på 20 til 25 timer om ugen, hvor det blev konstateret, at sikrede ikke længere kunne følge med. Sikrede blev endvidere arbejdsprøvet på handelsskolen forud for fleksjobbevillingen.

Der blev i fleksjobbet på handelsskolen fastsat en ugentlig arbejdstid på 20 timer. Løntilskuddet svarede til 2/3. Der blev taget skånehensyn i form af nedsat arbejdstempo, at undgå tunge og vedvarende løft, varierende arbejdsstillinger samt at stress blev undgået. Arbejdet bestod af lettere havearbejde, græsslåning, klipning af hæk, bilvask, dagrenovation, oprydning og mindre flytninger.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte erhvervsevnetabet til 35 procent. Afgørelsen blev klaget til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af størrelsen af erstatning for tab af erhvervsevne for personer i fleksjob.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsen afgørelse og forhøjede erstatningen for tab af erhvervsevne fra 35 til 50 procent.

Sikredes timeantal i fleksjobbet blev sammenholdt med sikredes løn i fleksjobbet, hvorefter dette tal blev sammenholdt med sikredes indtjening forud for arbejdsskaden. Det blev lægeligt vurderet, at sikrede ville kunne arbejde flere timer, hvis der var tale om ikke nakkebelastende arbejde Der blev heroverfor lagt vægt på, at sikrede ville have svært ved at klare et revalideringsforløb/uddannelse med følgerne af arbejdsskaden, at sikrede forud for arbejdsskaden oppebar en relativ høj indtjening, og at sikrede forud for bevillingen i vidt omfang havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. Der blev derfor i mindre omfang lagt vægt på sikredes alder.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3

Sikrede var 57 år og kom til skade med sin venstre fod i september 1999 under sit arbejde som træindustriarbejder. Hun blev i forbindelse med sin arbejdsskade sygemeldt i en længere periode fra omkring september 1999 og frem til december 2000.

Skadelidtes varige mén var vurderet til 15 procent.

I december 2000 besluttede M kommune, at sikrede skulle deltage i en erhvervsafklaring. Sikrede kom efterfølgende i to arbejdsprøvninger.

I september 2001 overgik sikrede til ledighedsydelse, og kom i fleksjob på et museum i marts 2002, hvor hun arbejdede 20 timer ugentligt. Der var tale om en stilling primært inden for kunsthåndværk samt forefaldende arbejde. Hun fremstillede varer til museets butikker, f.eks. løvsavsarbejder, strikvarer, papirvarer osv. Desuden passede skadelidte af og til museets butik som afløser. Desuden havde sikrede fået indrettet sit eget værksted, og hun planlagde selv sin arbejdsgang og arbejdstempo.

Sikredes årlige indtjening, hvis skaden ikke var sket, fastsattes til 212.397 kr. (2005)

Ifølge skadelidtes arbejdsgiver oppebar hun nu en månedsløn på ca. 17.074 kr., men arbejdede reelt kun 20 timer om ugen. Dette svarede til en årlig indtægt på omkring 111.000 kr.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte erhvervsevnetabet til 40 procent. Afgørelsen blev klaget til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af størrelsen af erstatning for tab af erhvervsevne for personer i fleksjob.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne fra 40 procent til 50 procent.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at skadelidte som følge af sin anerkendte arbejdsskade var overgået til fleksjob, hvor hun arbejdede 20 timer om ugen. Sikredes fleksjob var overensstemmende med hendes skånebehov over for fodbelastende arbejde, og den fastsatte arbejdstid på 20 timer om ugen fandtes også at være overensstemmende med skadelidtes faktiske arbejdsevne.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på sikredes indtjeningsevne forud for arbejdsskaden samt sikredes forholdsvise høje alder og begrænsede muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4

Sagen angik en 58-årig kvinde, der den 11. maj 1998 gled og forvred venstre knæ under arbejdet som rengøringsassistent på et sygehus.

Sikrede blev tilkendt godtgørelse for varigt mén for knæskaden svarende til 5 procent.

Med virkning fra den 1. maj 2001 blev sikrede bevilliget fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.

I forløbet efter skadens indtræden afsluttede sikrede uddannelsen til serviceassistent. I praktikperioden var sikrede hos hidtidige arbejdsgiver. Sikrede indgik herefter i et revalideringsforløb på den hidtidige arbejdsplads, indledningsvis med en ugentlig arbejdstid på 20 timer dernæst 16 timer.

Der blev i fleksjobbet fastsat en ugentlig arbejdstid på 16 timer. Løntilskuddet svarede til 2/3. Sikrede var beskæftiget med lettere arbejdsfunktioner: bestilling af mad, lettere madlavning, servering af mad, anretning af borde og håndtering af linned.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte erhvervsevnetabet til 20 procent. Afgørelsen blev klaget til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af størrelsen af erstatning for tab af erhvervsevne for personer i fleksjob

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsen afgørelse og forhøjede erstatningen for tab af erhvervsevne fra 20 til 50 procent.

Sikredes timeantal i fleksjobbet blev sammenholdt med sikredes løn i fleksjobbet, hvorefter dette tal blev sammenholdt med sikredes indtjening forud for arbejdsskaden. Det relativt lave mén indgik i vurderingen. Det blev lægeligt vurderet, at sikrede ville kunne arbejde flere timer, hvis der ikke var tale om knæbelastende arbejde. Der blev heroverfor lagt afgørende vægt på sikredes høje alder, at sikrede var ufaglært, at sikrede de seneste 30 år havde arbejdet på sygehuset, og at sikrede forud for fleksjobbevillingen havde forsøgt at bevare kontakten til det almindelige arbejdsmarked. Sikrede fandtes på denne baggrund yderst svær at omskole.