Ankestyrelsens principafgørelse P-12-05

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004 - § 20, stk. 2

Sagen drejede sig om en 31-årig ufaglært kvinde, som i november 1999 i bil blev påkørt bagfra. Hun overgik kort efter til barselsorlov og havde herefter forældreorlov. Efter afslutningen heraf ved udgangen af december 2001 blev hun sygemeldt på grund af følgerne af piskesmældslæsionen.

En speciallæge i neurologi erklærede i marts 2003 at tilstanden var stationær, og at behandlingsmulighederne var udtømte. På grund af ansøgers fysiske og mentale svagheder ville det være vanskeligt aktuelt at finde en placering til hende på arbejdsmarkedet.

Det blev noteret i april 2003 i ressourceprofilen, at der ved en arbejdsprøvning på en revalideringsinstitution var konstateret en arbejdsevne af et vist omfang, som gjorde, at det ikke kunne udelukkes, at ansøger ville kunne fungere i et fleksjob. Kommunen bevilgede herefter fleksjob. Det sociale nævn og Ankestyrelsen tiltrådte, at der ikke var grundlag for førtidspension.

Efterfølgende blev ansøger henvist til en virksomhed for handicappede med henblik på afklaring af, hvilke job hun ville kunne bestride, skånehensyn mv. Der blev her iværksat forskellige arbejdsprøvninger i en periode på 3 måneder, dels på virksomheden selv, dels 3 forskellige kortvarige arbejdsprøvninger uden for virksomheden.

Efter afslutningen heraf anmodede ansøger i marts 2004 om at få taget stilling til spørgsmålet om førtidspension på det foreliggende grundlag.

I juli 2004 blev det noterede i ressourceprofilen, at ansøger nu havde været omfattet af reglerne om fleksjob i godt 1 år, uden at det var lykkedes at etablere et fleksjob. Det seneste arbejdsprøvningsforløb havde vist, at funktionsniveauet tilsyneladende var blevet forværret, idet ansøger nu kun kunne arbejde 5-10 timer om ugen, selvom der blev taget alle relevante skånehensyn, samtidig med at effektiviteten var nedsat til 20% af det normale.

Sagsbehandleren var enig med den seneste arbejdsprøvningvirksomhed i, at der ikke var beskrevet hverken psykiske, sociale, intelligensmæssige eller personlighedsmæssige problemstillinger der hæmmede ansøgerens arbejdsevne. Det var alene følgerne efter piskesmældslæsionen i november 1999, som medførte den nedsatte arbejdsevne. Det var sagsbehandlerens opfattelse, at ansøgers personlige kompetence i form af engagement, fleksibilitet, motivation, humør, situationsfornemmelse, vilje og stædighed dokumenterede, at ansøgeren havde en arbejdsidentitet, og at hun havde gjort sit yderste for at deltage i afklaringen af sin arbejdsevne.

Kommunen gav afslag på førtidspension. Begrundelsen var, at der ikke var objektive lægelige forklaringer på ansøgers nedsatte funktionsniveau, herunder alderen taget i betragtning. Der burde være mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på fleksjobvilkår med skånehensyn over for fysisk tungt arbejde og arbejde i støjende miljø. Ansøger burde tilbydes arbejde, der ikke krævede koncentration, fx jobfunktioner indenfor lettere omsorgsarbejde, simple kontormæssige opgaver eller lignende.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde yderligere vægt på, at såvel nævnet som Ankestyrelsen tidligere havde visiteret ansøger til fleksjob ud fra en vurdering af, at hun skønnedes at kunne arbejde 15-20 timer om ugen. Der var ikke senere sket nogen helbredsmæssig forværring, og der var derfor ikke nogen forklaring på, at ansøgeren nu kun kunne arbejde 5-10 timer om ugen.

Ansøger henviste i sin klage bl.a. til, at arbejdsprøvningerne efter visitationen til fleksjob entydigt havde vist, at hun ikke ville kunne klare et fleksjob af fysiske grunde. Det var også klarlagt, at hun havde gjort sit bedste for at klare de stillede opgaver og ikke havde manglet motivation.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for tilkendelse af førtidspension efter de regler, der trådte i kraft pr. 1. januar 2003.

Ansøgeren havde ikke ret til førtidspension.

Ankestyrelsen fandt det efter en samlet faglig vurdering dokumenteret, at ansøger ville kunne blive selvforsørgende ved fysisk let arbejde, som ikke krævede koncentration og indlæring, fx ved lette fysiske opgaver, der forudsatte gode sociale kompetencer med udgangspunkt i ansøgerens interesser.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens og det sociale nævns afslag på førtidspension, jf. pensionslovens § 20, stk. 2. Efter denne regel træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.

Ankestyrelsen lagde særligt vægt på, at ansøger ifølge alle udtalelser fungerede særdeles godt socialt både arbejdsmæssigt og privat, og at hun kunne klare meget lette opgaver i et vist omfang.

Det fremgik således af den seneste arbejdsprøvning fra november 2003, at ansøger under opholdet var meget omsorgsfuld, venlig og imødekommende og med rigtig god situationsfornemmelse. Grundigheden om arbejdet viste ansøgers engagement og glæde ved at være der. Der var tale om meget lette opgaver, og hun kunne dér klare sig næsten uden medicin. Under en tidligere afprøvning på en revalideringsinstitution havde ansøger kunnet udføre lidt manuelt arbejde i et langsomt tempo i ca. 3 timer om dagen med store skånebehov og en del pauser.

Om funktionsniveauet i øvrigt var oplyst, at ansøger selv kunne klare de lettere huslige pligter og indkøb og selv hentede og bragte sit barn til og fra 2/3 dagpleje. Resten af dagen tilbragte ansøger sammen med barnet og gik en lille tur eller gik på besøg. Når ansøger ikke var i arbejdsprøvning, led hun ikke så meget af hovedpine og svimmelhed og undgik så vidt muligt at tage medicin.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger var blevet visiteret til fleksjob i april 2003, hvilket Ankestyrelsen havde tiltrådt.

Ankestyrelsen fandt, at der ved tilrettelæggelsen af arbejdsprøvningerne fra november 2003 ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til ansøgers kompetencer, interesser og begrænsninger, der var dokumenteret ved tidligere arbejdsprøvninger. Ankestyrelsen fandt det beklageligt, at arbejdsprøvningen var foregået på 4 forskellige arbejdspladser med kortvarige perioder på hver arbejdsplads, hvilket havde medført store krav til omstilling, som netop på baggrund af ansøgers gener kunne være belastende. Desuden var det beklageligt, at arbejdsprøvningen havde omfattet fysisk belastende opgaver samt computerarbejde, som tidligere arbejdsprøvninger havde vist forværrede ansøgers tilstand. Ankestyrelsen fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis ansøger gennem en længere periode havde fået ro til at arbejde med de opgaver, som hun kunne klare og havde interesse for.

Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen i hele den periode, hvor der udbetaltes ledighedsydelse, skulle arbejdes videre med at give tilbud med henblik på etablering af fleksjob på grundlag af ressourceprofilen i en dynamisk fremadrettet proces.

Ankestyrelsen henviste endvidere til aktivlovens § 74 c, hvorefter kommunen skulle vurdere, om betingelserne for fleksjob fortsat var opfyldt, når en person havde fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Ved vurderingen skulle kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ankestyrelsen henledte endelig kommunens opmærksomhed på, at det på baggrund af de beskrevne følger efter piskesmældslæsionen og den manglende dokumentation for objektive fund var særligt vigtigt, at funktionsniveauet ved udarbejdelsen af ressourceprofilen belystes meget detaljeret. Der skulle herunder også foreligge en beskrivelse af daglige gøremål, transport i forhold til dagpleje, detaljerede oplysninger om resultater fra tidligere arbejdspladser og arbejdsprøvninger, detaljerede oplysninger om interesser mv. til belysning af mulighederne for at forbedre arbejdsevnen.