Ankestyrelsens principafgørelse D-25-05

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 22, stk. 1, nr. 2

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 2

En kvinde var sygemeldt på grund af rygsmerter. Dagpengeperioden blev forlænget med 2 gange 13 uger fra den 5. juli 2004.

Ansøgeren overgik den 13. juli 2004 til at modtage tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 indtil den 20. december 2004, idet det var nødvendigt at hun passede sin syge søn.

Kommunen udbetalte efterfølgende alene dagpenge fra den 21. december 2004 til den 30. december 2004, idet kommunen regnede perioden med tabt arbejdsfortjeneste med i den tidligere fastsatte forlængelsesperiode af dagpenge med 2 gange 13 uger. Kommunen forlængede efterfølgende dagpengeperioden indtil den 10. februar 2005, hvor der blev givet afslag på tilkendelse af førtidspension.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse af 21. december 2004 og henviste til, at der var grundlag for at forlænge dagpengeretten i 2 gange 13 uger fra den 21. december 2004, dog med fradrag for den allerede opbrugte del af forlængelsen (8 dage) frem til overgangen til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste den 13. juli 2004.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at der ikke var grundlag for anvendelse af en "død periode" i en situation hvor en sygemeldt efter en ganske kort tids modtagelse af sygedagpenge ikke kunne medvirke ved forestående afklaringsforløb på grund af overgang til tabt arbejdsfortjeneste.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af anvendelsesområdet for forlængelsesbestemmelsen i dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2 i situationen, hvor der i en mellemliggende periode mellem 2 sygemeldinger må betragtes at være sket en form for raskmelding ved modtagelse af tab arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29.

Der var ret til yderligere forlængelse af dagpengeudbetaling udover den 10. februar 2005, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen fandt, at der var tale om en ny sygeperiode fra den 21. december 2004.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at perioden fra den 13. juli 2004 til den 20. december 2004, hvor ansøgeren modtog dækning for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 måtte sidestilles med en raskmelding.

Der blev endvidere lagt vægt på, at ansøgeren den 21. december 2004 fortsat var omfattet af varighedsbegrænsningen idet hun i mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder havde fået udbetalt dagpenge under sygdom.

Samtidigt blev der lagt vægt på, at det var besluttet, at ansøgeren skulle arbejdsprøves på Revacentret.

Ankestyrelsen vurderede således, at der var grundlag for forlængelse af dagpengeretten i medfør af lovens § 22, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var grundlag for fradrag for forlængelse af dagpenge efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2 vedrørende sygeperioden for den 5. juli 2004 til den 13. juli 2004, da der som nævnt var tale om en ny sygeperiode fra den 21. december 2004.

Ankestyrelsen tilføjede desuden, at Ankestyrelsen ikke havde taget stilling til, hvor længe der var ret til dagpenge.