Ankestyrelsens principafgørelse C-14-05

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 81, § 92 og § 97

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 108

Sagen drejede sig om en kvinde, der søgte om hjælp til en drejeskive som et hjælpemiddel.

Kvinden sad i kørestol og boede i et bofællesskab i en 1 værelses lejlighed med bad og toilet samt tekøkken. Hver beboer i bofællesskabet havde en lejekontrakt med Andelsboligforeningen. Kvinden modtog boligydelse til lejemålet.

Den ansøgte drejeskive skulle anvendes til forflytning fra f.eks. kørestol til toilet.

Kommunen traf afgørelse om, at der ikke kunne bevilges hjælp til anskaffelse af drejeskive.

Begrundelsen var, at kommunen skønnede, at der var tale om et basishjælpemiddel, som skulle stilles til rådighed af det botilbud, som kvinden boede i.

Kommunen henviste til Socialministeriets vejledning nr. 52 af 5. marts 1998 om

støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. kapitel 10 punkt 61 om botilbud

efter servicelovens kapitel 18. Der var videre henvist til Sociale Meddelelser om

basisinventar på institutioner.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen ikke fandtes forpligtet til at yde kvinden støtte til en ny drejeskive efter servicelovens § 97, stk. 1.

Nævnet lagde til grund, at kvinden boede i et botilbud efter servicelovens kapitel 18, der var beregnet for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, jf. servicelovens § 92. Nævnet henviste til § 7 i hjælpemiddelbekendtgørelsen.

Efter nævnets opfattelse henhørte en drejeskive som den omhandlede under sådanne hjælpemidler, som måtte forventes at forefindes i det pågældende botilbud.

Kvinden klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, hvorvidt det principielt kunne lægges til grund for afgørelsen, at hun boede i et botilbud efter servicelovens kapitel 18, når hun havde en lejekontrakt med andelsboligforeningen.

På baggrund af Ankestyrelsens forespørgsel oplyste nævnet, at sagen om drejeskiven burde behandles efter reglerne, der var gældende for beboere i botilbud efter servicelovens kapitel 18.

Det var oplyst, at kvinden boede i en lejlighed i bofællesskabet, som fortsat efter nævnets opfattelse var et botilbud på linje med den tilknyttede amtsinstitution, og som var underlagt amtsinstitutionen, der disponerede i medfør af en henvisningsaftale over 4 af 11 lejemål i andelsboligforeningen. Kvinden boede i det ene af disse lejemål og havde kontrakt med boligforeningen. Efter nævnets opfattelse burde dette - i forhold til botilbud efter lovens kapitel 18 i almindelighed og set i forhold til lovens bestemmelser og bestemmelserne i Socialministeriets vejledning nr. 58 af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap - atypiske arrangement ikke medføre, at sådanne beboere skulle betragtes som boende i egen bolig.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet var på anmodning fra kvinden kommet med bemærkninger til nævnets afgørelse. Den Uvildige Konsulentordning oplyste bl.a., at det ikke fremgik af nævnets afgørelse, hvilke oplysninger nævnet lagde til grund for, at kvinden boede i et botilbud efter servicelovens kapitel 18.

Under sagens behandling indhentede Ankestyrelsen kvindens lejekontrakt med andelsboligforeningen og en udtalelse fra kvindens kontaktpædagog samt udtalelse fra amtet vedrørende aftalen med andelsboligforeningen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af kvindens retsstilling ved bedømmelsen af hendes ansøgning om hjælp til en ny drejeskive, jf. servicelovens § 97, herunder en nærmere afklaring af kvindens boligmæssig situations betydning ved bedømmelsen af ansøgningen.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden havde ophold i selvstændig lejlighed.

Sagen blev hjemvist til kommunen til behandling af kvindens ansøgning om en drejeskive.

Begrundelsen for afgørelsen var, at den bolig, som kvinden havde i bofællesskabet, var en selvstændig lejlighed og ikke en boform efter servicelovens § 92.

Ankestyrelsen lagde vægt på de foreliggende oplysninger om kvindens lejekontrakt, herunder at lejeforholdet og opsigelsesreglerne var omfattet af lov om leje af almene boliger, samt på oplysningerne om at kvinden modtog boligydelse efter lov om individuel boligstøtte.

Begrundelsen for afgørelsen vedrørende hjemvisningen var, at det var kommunen, der som kvindens opholdskommune skulle behandle hendes ansøgning om en drejeskive som et hjælpemiddel efter servicelovens § 97, da kvinden boede i egen bolig.

Det fremgår af servicelovens § 81, at amtskommunen yder hjælp efter §§ 71-73 a, 74, 75, 78, 79 og 86 til personer, der har ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92-94 eller boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Ankestyrelsen lagde vedrørende afgørelsen om boligen til grund, at andelsboligforeningen havde indgået aftale med amtet, hvorefter alene amtet kunne visitere beboere til bofællesskabet, samt at amtet dækkede udgiften til eventuelle boliger, der ikke kunne udlejes, såfremt der manglede beboere, der var omfattet af den målgruppe, der kunne visiteres til bofællesskabet.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at det bl.a. fremgik af en udtalelse fra kvindens kontaktpædagog, at der var personale døgnet rundt i bofællesskabet. Kvinden fik hjælp til at komme ud af og i seng, til personlig hygiejne samt praktisk og pædagogisk støtte i forbindelse med indkøb og tilberedning af den fælles mad. Støtte hertil blev givet af personalet, der var ansat til at udføre arbejdet efter servicelovens § 71 - 73 a.