Ankestyrelsens principafgørelse P-18-05

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004 - § 16, stk. 2, § 20, stk. 1 og § 20, stk. 2

Ansøger var 47 år og ufaglært. Hun blev sygemeldt på grund af en knælidelse. På baggrund af flere arbejdsprøvnings- og genoptræningsforløb vurderede kommunen, at arbejdsevnen varigt var nedsat på grund af knælidelsen. Hun blev herefter ansat i fleksjob fra 1. april 2001, hvor hun skulle varetage forskellige kontoropgaver. Arbejdstiden blev fastsat til 31 timer om ugen med 50 % tilskud til arbejdsgiveren. Ansøger fungerede tilfredsstillende i jobbet, indtil hun i maj 2002 blev sygemeldt på grund af hjernebetændelse. Efter raskmelding genoptog hun arbejdet på yderligere nedsat tid. Pr. 1. januar 2003 blev arbejdstiden igen sat ned - nu til 4 timer daglig med skånehensyn overfor knæbelastende arbejde og stresssituationer. Tilskuddet til arbejdsgiveren blev samtidig forhøjet til det maksimale. I slutningen af januar 2003 gennemgik hun en operation med efterfølgende komplikationer, og i juni 2003 blev hun sygemeldt på grund af hukommelsesproblemer og træthed. Arbejdsgiveren bragte herefter ansættelsesforholdet til ophør, og ansøger søgte om førtidspension.

Ved psykologisk undersøgelse fik hun påvist problemer med reduceret mentalt og psykomotorisk tempo, korttidshukommelse, indlæring og hukommelse. Fremtidig beskæftigelse skulle derfor være rutineprægede opgaver uden tidspres.

I ressourceprofilen konkluderede sagsbehandleren bl.a., at ansøger ikke var i besiddelse af tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne fastholde et fleksjob. Sagsbehandleren henviste til, at funktionerne i det hidtidige fleksjob havde været af meget let fysisk karakter, og at det ikke ville være muligt at finde et andet jobområde, som ville være mere velegnet.

Kommunens tilkendelsesudvalg gav afslag på førtidspension. Udvalget vurderede, at der fortsat var afprøvningsmuligheder, og at ansøger burde kunne klare et fleksjob på færre timer end hidtil, hvis hun arbejdede i trygge omgivelser, og hvis hendes skånehensyn blev tilgodeset.

Det sociale nævn tilkendte ansøger førtidspension. Nævnet fandt det godtgjort, at nedsættelsen af arbejdsevnen var varig, og at det ville være umuligt at bringe hende tilbage til igen at blive selvforsørgende i et fleksjob.

Nævnet lagde vægt på følgerne efter knæoperationen og hjernebetændelsen og på, at hun ikke havde magtet fleksjobbet på 20 timer om ugen, uanset at det var tilrettelagt efter hendes skånebehov og med lettere kontoropgaver.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Tilkendelsesudvalget mente ikke, at det var dokumenteret, at ansøger ikke kunne klare et fleksjob. Udvalget vurderede, indtil andet var blevet afprøvet, at hun var i besiddelse af ressourcer, der kunne bruges i forbindelse med et fleksjob på færre timer ugentlig end 20.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for tilkendelse af førtidspension til personer, der tidligere havde haft fleksjob.

Ankestyrelsen var enig med kommunen i, at der fortsat var uafprøvede muligheder for, at ansøger kunne være blevet selvforsørgende i et nyt fleksjob på tidspunktet for kommunens afgørelse.

Vurderingen af, om ansøger kunne blive i stand til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde, skulle foretages, uanset at hun tidligere var blevet visiteret til fleksjob, og uanset at helbredstilstanden senere var blevet dårligere. Vurderingen kunne kun undlades, hvis forværringen var af et omfang, så det kunne anses for dokumenteret, at hun ikke kunne blive selvforsørgende.

Ansøger burde derfor have deltaget i et eller flere særligt tilrettelagte arbejdsprøvningsforsøg, inden der kunne træffes afgørelse om hendes eventuelle ret til førtidspension.

Uanset de manglende arbejdsprøvningsforsøg efter den seneste sygemelding kunne nævnets afgørelse om at tilkende ansøger førtidspension ikke anses for klart at være i strid med Ankestyrelsens praksis.

Der var derfor ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at frakende hende pensionen.